Det skal du se! uge 1
Anna Ørberg i Danske Grafikeres Hus / Tina Helen i Danske Grafikeres Hus / Al Masson i Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel / Unravelings på udstillingsstedet meter
Anna Ørberg i Danske Grafikeres Hus / Tina Helen i Danske Grafikeres Hus / Al Masson i Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel / Unravelings på udstillingsstedet meter
Danske Grafikeres Hus
6 jan – 28 jan Anna Ørberg: Precarious Rarities and Commodified Oddities
Den selvfølgelighed, hvormed en kultur eller tidsalder forholder sig til sin egen logik, kommer til udtryk i udstillingens videoværk. Udstillingens øvrige objekter understreger med titler som Comm-Oddities, Preca-Rarities og Flexi-Curiosities det besynderlige ved vor tids økonomiske selvfølgeligheder. Anna Ørbergs udstilling kan ses fra den 6. januar i Danske Grafikeres Hus.
Fernisering fredag 6 jan kl 17-20
Danske Grafikeres Hus
6 jan – 28 jan Tina Helen: REBECCA’S SYSTEM
Rebecca har autisme. Som enhver anden pige på hendes alder går Rebecca op i sit udseende. Rebecca har sit eget system. I Rebeccas system har hver ugedag en farve. Et gentagende system hvorfra Rebecca møder samtidens foranderlige virkelighed – hvorfra hver dag er et muligt møde mellem hendes system og de utallige systemer derude. Oplev Tina Helens udstilling REBECCA’S SYSTEM i Danske Grafikeres Hus.
Fernisering fredag 6 jan kl 17-20
Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel
7 jan – 11 mar Al Masson: Surfing
Udstillingen Surfing skal ses som en form for visuel biografi, der beretter om det liv og den hverdag, der ligger til grund for Al Massons kunstneriske arbejde. Udstillingen går helt tæt på og tilbyder publikum et særligt intimt kig bag facaden på en kunstners liv. Udstillingstitlen Surfing henviser til Al Massons skift mellem forskellige medier og udtryk såsom maling, skulptur, video og performance.
Fernisering fredag 6 jan kl 17-19
meter
5 jan – 14 maj Unravelings
Det nye udstillingssted meter på Nørrebro præsenterer udstillingen Unravelings. Åbningsudstillingen tager udgangspunkt i hundredåret for Danmarks salg af de Vestindiske øer og berører dermed Danmarks fortid og nutid som kolonimagt og hvilken indflydelse det har på vores selvforståelse. Den 6. januar kan man som en del af udstillingen opleve kunstneren Jessie Kleemanns performance I tråd med tiden.
Fernisering torsdag 5 jan kl 17-19