Sovjet-arkæologi: Engang i det 20. århundrede

Blandt årets udstillinger!
Na zdoróvye, for en udstilling! Jeg er ikke automatisk til fals for timelange videoudstillinger, men i dette tilfælde kan jeg varmt anbefale at bruge nogle timer i den litauiske kunstner Deimantas Narkievicius Aeroflot-tidsmaskine.

The Unanimous Life på Kunsthallen Brandts må placere sig blandt årets udstillinger og er et reflekteret internationalt pust som en afveksling fra Kina-hype og eksotika.

Nær fjern historie
Det sunkne Sovjetimperium er nærværende historie af særlig potens. Få hundrede kilometer borte og få årtier tilbage var her en parallelverden så fremmedartet, at det ikke ville undre nogen, hvis himlen var grøn der.

I vor nutidige vestlige bevidsthed var den i hvert fald i grynede, overeksponerede farver (eller sort-hvid) og præget af en kontrast mellem grå beton og grel propaganda.

Forførende autenticitet i Østblok-kolorit
Narkevicius filmværker opfylder på forførende vis vores forventning om Østblok-aura ved at udspille sig i netop denne kolorit.

Gamle filmoptagelser blandes med nye i samme farver og grynede tekstur. Private optagelser blandes med officielt materiale. Dokumentariske beretninger blandes med poetiske fiktioner eller bevidst historieforfalskning, som når de ikoniske optagelser af nedrivningen af Leninstatuerne i 1991 genopføres som rejsningen af Sovjetunionens Fader til det litauiske folks jubel.
Dette værk, Once in the XX Century (2004), er ifølge kunstneren en kommentar til, at den kommunistiske fortid er ved at blive glemt og fremmed for nutidens østeuropæere.

Enstemmighed i utopi og dagligliv
Udstillingens titel kan oversættes til ‘Det enstemmige liv’ og refererer til ensretningen i såvel Sovjettidens propagandistiske utopi som dagligliv.

Vi føres tilbage til dette i Energy Lithuania (2000), der omhandler byen Elektrënai, der i 1960erne blev opført omkring et kæmpe kraftværk udenfor Vilnius som moderne mønsterby. Disapperance of a Tribe (2005) er sat sammen af private fotografier for at vise det levede liv i den forgangne supermagt.

Marx til Münster

Ligeså markant den officielle kunst var i Sovjettiden, ligeså hengemt er den siden blevet.
Narkevicius behandler den kommunistiske kunstarvs status i The Head (2007). Værket handler om den enorme Karl Marx-portrætstatue i Chemnitz (tidligere Karl-Marx-Stadt), udført af Lev Jefimovich Kerbel i 1967.

Egentlig ansøgte kunstneren om at flytte Kerbels buste til den prestigefyldte udstilling Skulptur Projekte Münster i 2007 som et overrumplende fremmedelement fra en nær, fjern fortid her.
Da dette ikke kunne lade sig gøre, har han i stedet skabt en montage af materiale om den engang så hyldede kunstner Kerbel og hvad, der lå bag hans kunst.

Europas midtpunkt
“Der går et spøgelse gennem Europa – kommunismen spøgelse” hedder det i Marx og Engells Kommunistiske Manifest fra 1848.

Nu er den realiserede kommunisme netop et spøgelse fra fortiden i Europas omskiftelige historie. Kontinentets geografiske midtpunkt ligger i øvrigt i Litauen i den position, der fremgår af værket Europe 54° 54′-25° 19′ (1997).
I en simpel roadmovie gennem halvfemsernes Litauen opsøger Narkevicius det beskedent markerede midtpunkt. Et typisk møde mellem det umiddelbart foreliggende og de store historiske perspektiver.

Den personlige erindring, den store historie og den kollektive fantasi
Den personlige erindring og den kollektive historie og den måde, de uomtvisteligt griber ind i hinanden, er omdrejningspunktet for Narkevicius historietimer.

Det er vigtigt at have begge dele med, og ifølge Narkevicius er der specielt en tendens til at fortrænge de personlige erindringer om det levede liv i Sovjettiden.
Hans ærinde er ikke ideologisk, men at åbne for de mange historier og skabe en aktiv erindringskultur. Så kan befolkningen ikke igen styres enstemmigt.

Det lykkes, for det er værker, der netop både formår at behandle den personlige erindring, den fælles historie og hvordan denne er genstand for den kollektive fantasi.

Derfor er The Unanimous Life en udstilling, der virkelig udmærker sig blandt de ganske mange historie- og erindringstematiserende udstillinger for tiden. Vi bliver draget ned i historiens afgrund og spyttes ud igen med oplevelser og indsigt.