Statens Kunstfond har hædret modige udstillinger i 2019
I år hædrer Statens Kunstfond hele 31 kunstnere, fire kuratorer og syv udstillingssteder over hele landet. Især de kunstnerdrevne projekter har en helt særlig plads på listen.
I år hædrer Statens Kunstfond hele 31 kunstnere, fire kuratorer og syv udstillingssteder over hele landet. Især de kunstnerdrevne projekter har en helt særlig plads på listen.
I år har Statens Kunstfonds legatudvalg hædret hele 31 kunstnere, fire kuratorer og syv udstillingssteder over hele landet. Især de kunstnerdrevne projekter har fået særlig opmærksomhed.
Kunstfonden præmierer hvert år et antal kunstnere og kunstprojekter, som har betydet noget særligt for dansk billedkunst. I år blev særligt mange udstillinger præmieret i det Statens Kunstfond beskriver som “et energifyldt felt, som vi beundrer for at tage chancer og nå i mål“.
Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst Søren Taaning udtaler om årets præmieringer: ”Igen i år har vi med fornøjelse og beundring besøgt et væld af fremragende udstillinger! Både udstillinger på museale sværvægtere og interimistiske platforme udviser et sjældent højt niveau hos vores kunstnerne og kuratorer. Vi giver i år vores præmieringer til udstillinger, der er særligt vellykkede, og har navnlig fokus på at hylde formater, der tør satse, tage chancer, gå forrest, blive ved. Disse kvaliteter finder man ikke mindst hos de mindre kunstnerdrevne steder, der spiller en uundværlig rolle for scenen”.
Blandt årets mange modtagere er:
Sophie Hjerl for udstillingen Room Service.
Udvalgets begrundelse lyder: “Sophie Hjerls udstilling er samlet omkring VR-værket Afsendt. Der er tale om en befriende og utvetydig kunstnerisk brug af det krævende medie med et greb, der er lige så enkelt, som det er præcist i forhold til Carlsberg Galleriets fortælling, genius loci og generelle råhed.”
Læs mere om udstillingen her.
Jan Danebod og Peter Olsen for udstillingen Provisorisk Landskab.
“Danebod og Olsen arbejder installatorisk, skulpturelt, ofte stedspecifikt og kontekstuelt i offentlige og semi-offentlige rum. …Provisorisk landskabs forløb indeholder en række modernistiske referencer og de iscenesatte, skulpturelle miljøer skaber mange utrolige fine æstetiske krydsninger som favner råheden på og omkring Kunsthal Nord på allerbedste vis.”
Du kan se kunsten.nus billedserie fra udstillingen her.
Jytte Høy for udstillingen Side by Side
“Udstillingen består af suiter af både nye og tidligere værker, som med stor præcision foldes ud i de både overraskende og indlysende iscenesættelser med værker fra museets permanente samling. Tilsammen præsenterer udstillingens elementer og sammenstillinger en stringent og sanselig Jytte Høy poetik.”
Læs kunsten.nus anmeldelse af udstillingen her.
Udstillingsstedet Vermilion Sands præmieres med 25.000 til stedets fortsatte virke.
“Start up’en Vermilion Sands startet af Kevin Malcolm og Nikolaj Stobbe – nu med Malene Dam – er et af de få danske udstillingssteder med en decideret international profil. Det kan sikkert være op ad bakke, men dét at de ikke er bange for at kuratere sådan rigtigt, har givet kunstscenen en tiltrængt ansigtsløftning derude på Nørrebro.”
Læs kunsten.nus anmeldelse af udstillingen Bubble Metropolis her.
Kilde: Statens Kunstfond
Fakta
Se den komplette liste med modtagere nedenfor eller læs Legatudvalgets begrundelser for tildelingerne her. Sophie Hjerl for udstillingen Room Service (50.000 kr.) Thorbjørn Bechmann for udstillingen Constant Negotiation (50.000 kr.) Joachim Koester for udstillingen Patterns, Shimmers, Scenes (50.000 kr.) YEARS - Steffen Jørgensen, Anna Margrethe Pedersen, Merete Vyff Slyngborg, Ditte Soria og Søren Aagaard for udstillingen I don’t Want to Live, I Don’t Want to Die (100.000 kr.) Casper Aguila og Frederik Næblerød for udstillingen Off-Grid (50.000 kr.) Kirsten Lockenwitz for sin udstilling hos Bianca D’Alessandro (50.000 kr.) Fredrik Tydén for udstillingen Techniques and Technology (25.000 kr.) Ingela Skytte for udstillingen Sharing Fields Black (50.000 kr.) Institut Funder Bakke for udstillingen Hamlet – Prince of Jutland (25.000 kr.) Magnus Thorø Clausen, Kåre Frang, Amalie Smith, Astrid Myntekær, Cecilie Skov, Jan S. Hansen, Lulu Refn, Morten Skrøder Lund, Sebastian Hedevang & Andreas Rønholt Schmidt, Sandra Vaka, Torben Ribe, Tove Storch for udstillingen Parterre (75.000 kr.) Jan Danebod og Peter Olsen for udstillingen Provisorisk landskab (50.000 kr.) Jytte Høy for udstillingen Side by Side (50.000 kr.) Heine Kjærgaard Klausen for kurateringen af festivalen Mellemrum Mellem Rum (50.000 kr.) Rikke Benborg, Hans Holten, Pernille With Madsen, Troels Sandegård og Jørgen Fog for udstillingen Crosshatched (50.000 kr.) Udstillingsstedet Regelbau 411 for eksperimenterne på udstillingsstedet i Oddesund Nord (50.000 kr.) Udstillingsstedet CAMP for sine udstillinger om asyl og indvandring (50.000 kr.) Kristoffer Ørum for det flerårige projekt Putins Næse (40.000 kr.) SixtyEight Art Institute til fortsat virke (25.000 kr.) Udstillingsstedet Koldinggade 12 til fortsat virke (25.000 kr.) Udstillingsstedet Stereo Exchange til fortsat virke (25.000 kr.) Udstillingsstedet Vermilion Sands til fortsat virke (25.000 kr.)