Statens Kunstfond støtter kunsten i Jyderup
To nye udstillingssteder i Jyderup, Tegn:Artspace og Rum/Klang, modtager hver 150.000 kr. i støtte fra Statens Kunstfond.
To nye udstillingssteder i Jyderup, Tegn:Artspace og Rum/Klang, modtager hver 150.000 kr. i støtte fra Statens Kunstfond.
To nye udstillingssteder i Jyderup, Tegn:Artspace og Rum/Klang, modtager hver 150.000 kr. i støtte fra Statens Kunstfond.
Udstillingsstederne Tegn:Artspace og Rum/Klang får begge støtte fra Statens Kunstfonds pulje Opstart af nye udstillingsplatforme, der støtter opstarten af udstillingssteder, som tilfører kunstmiljø og publikum noget, der ikke findes i forvejen i de givne områder.
Støtte fra flere steder
Udover støtten fra Statens Kunstfond har de to udstillingssteder modtaget støtte fra Holbæk Kommune og den lokale forening Jyderups Fremtid.
Formanden for Jyderups Fremtid, Claus Sørensen, udtaler:
“Vi håber og forventer, at begge udstillingssteder kan være med til at sætte fart på den rivende udvikling, som Jyderup har oplevet de sidste par år, hvor lokale initiativer har formået at tiltrække fantastisk dygtige kunstnere og musikere til byen, som man normalt ikke kan opleve uden for de store byer.”
Lydkunst og bolsjestribede gallerirum
Bag udstillingsstedet Rum/Klang, der orienterer sig mod lydkunst, står blandt andre musikerne Andreas Christiansen og Henrik Sundh, studerende Adam Veng, kunstner Tore Juncher Jørgensen og højskoleforstander Poul-Henrik Jensen.
Med støtten ønsker Rum/Klang at præsentere udstillinger med nykomponerede lydværker fra både danske og internationale kunstnere til et bredt publikum.
Billedkunstner Anders Reventlov Larsen, journalist Christian Frederiksen og cand. mag. Anders Bo Schreiner står bag Tegn:Artspace, der ved hjælp af støtten vil vise seks årlige udstillinger af danske og udenlandske kunstnere, der tør gå nye veje i deres kunst, og som ønsker at udfordre eksisterende udstillingsnormer i Tegn:Artspaces bolchestribede gallerirum.
Kilde: Statens Kunstfond
Fakta
Læs mere om puljen Opstart af nye udstillingsplatforme her