Steve Powers: Talerøret

Vi sidder foran Orange Scene. Steve Powers og jeg. Til en snak om street art, fællesskab og festivalstemning. Endnu mangler de sidste forberedelser under den orange teltdug førend første band på scenen kan slå tonen an. Højtalere bliver hejst på plads, de visuelle effekter gennemtestet.

Men scenearbejderne er ikke de eneste der er arbejder i sommersolen. Ligeledes Powers er igang. For tribunen bag os skal udsmykkes. Hvilket den bliver af den amerikanske street art kunstners roskildepoesi.

The best of times
Værket, der bag os for hver dag træder tydeligere og tydeligere frem, inden det på torsdag står færdigt, viser ni ord, stavet med blokbogstaver, der tilsammen danner sætningen ‘THE BEST OF TIMES FOR THE REST OF TIME’.

En sætning, fortæller Powers, der opstod på en tur gennem Roskildes mange lejre:

“Vi blev af Festivalen bedt om at mødes med folk og opsummere oplevelsen af Roskilde Festivalen. Så vi brugte et par timer på at tale med folk ude i lejrene, hvorefter vi besluttede at lægge os fast på sætningen: ‘The Best of Times for the Rest of Time’.

Sætningen tager udgangspunkt i oplevelsen af, at tage på Roskilde i en uge, for her at udleve det ideelle liv og leve livet fuldt ud. Forhåbentlig vil oplevelsen og de minder man gør sig her være stærke nok til at holde i årets resterende 52 uger.”

Folkets stemme
Værket fungerer således som et statement, der samler. Samler folk under sig. For ordene på tribunevæggen er ikke Steve Powers alene, men ligeledes Roskildes. Alle dem i lejrene, de som lever livet og skriver minder til rækken af mange. Powers selv er ‘blot’ talerøret, formidleren og kommunikatoren, der lader relationerne opstå:

“I New York malede jeg på husmure, da jeg ved at placere mine værker der, kunne håbe på at nå ud til tusindevis af mennesker. Det samme gør sig gældende her, hvor jeg kan nå ud til tusindevis af mennekser via blot en enkelt placering. Men forskellen fra tidligere er, at jeg ikke længere maler for at gøre reklame for mig selv, for at promovere mit eget navn. I dag forsøger jeg i stedet at være folkets stemme. At opsummere deres følelser og oplevelser.”

En sum af relationer
Og opsummeret bliver følelserne, der indkapsles i ordene på bagvæggen, som i tråd med festivalens andre More Than Music-projekter, endnu engang tager afsæt i fællesskabet. Festivalfællesskabet.

Således synes værket at ende som summen af relationer. Relationen mellem de som Powers mødte på pladsen, de som senere vil læse ordene, huske dem og indskrive dem i minderne, samt alle de andre relationer festivalen faciliterer og som i sidste ende er med til – forhåbentlig – at bekræfte tribunens budskab.

At det er i relationerne at værket på tribunens bagvæg tager sit udgangspunkt, er ingen tilfældighed.

Ifølge Powers er det netop via relationerne at den gode kunst opstår: “Good art connects”.

Langt fra de hvide vægge
Ikke mindst når det gælder street art. For på gaden, i øjenhøjde midt i hverdagen eller i dette tilfælde festivalens mylder, langt fra galleriets hvide vægge, handler det i højere grad om at gå i dialog med et sted, ændre ved dets mening eller tilføre det en ny dimension.

Skal street art således stå tilbage som god street art må det ifølge Powers henvende sig, forholde sig til stedet og de mennesker, stedet huser.

‘THE BEST OF TIMES FOR THE REST OF TIME’ henvender sig. Direkte. Indskriver sig i festivalstemningen og Roskildes kontekst. Og smiler. Men det uden at tilføre Roskilde en ny dimension, uden at ændre ved stedets karakter og vækker en dialog, der rækker ud over festivalbegejstringen.

Men måske er dette heller ikke nødvendigt.

Ikke her i årets bedste uge.

Måske.