Stilheden vokser med mørket

På Galleri Image i Aarhus kan man i øjeblikket opleve en mindre samlingstore portræt- og interiørfotografier med udstillingstitlen Black afkunstneren Pernille Koldbech Fich. Titlen skal tages bogstaveligt, da allemotiver befinder sig i mørke.

Fotografierne består af portrætter af kvinder – alle klædt i sort medblikket rettet ud ad, uden dog nogensinde at møde vores blik. Påinteriørfotografierne er kvinderne ikke tilstede, men der er alligevel spor afmenneskelig aktivitet: en ensom stol, en piedestal og et bord.

Sort er den nye lys
Portrætgenrens typisk anonyme baggrund er udskiftet med to plader bemaletmed sort højglans. Pladerne spejler sig i hinanden, og vi kan derfor anerefleksioner af rumlige elementer og interiør, som befinder sig i den – for os- ellers usynlige del af rummet. Vi ser fragmenter af dét, som kvinderne ser udmod.

Den sorte farve, som typisk karakteriseres som fraværet af lys ogsynlighed, er hos Pernille Koldbech Fich på én gang med til at afsløre ogtilsløre det usynlige. Og rummet foran scenen for fotosessionen får pludseliglige så stor betydning som selve motivet.

Den sorte farve får kvinderne til at fremstår endnu mere klart – som varkvinderne nærmest klippet ud af den sorte baggrund. Det er et greb, som giverkvindernes tilstedeværelse mere vægt.

Dermed understreges tomheden – forstået som fraværet af mennesker – iinteriørfotografierne. Fraværet føles meget stærkt. På en underlig bagvendtmåde bevirker det, at interiørfotografierne er ladet med lige så høj grad afmenneskelig fortælling som portrætterne.

 
Åbne fortællinger
Den dominerende sorte farve giver fotografierne en enkelthed. Det erportrætbilledet skåret ind til benet, men værkernes minimale udtryk pirrernysgerrigheden over for kvinderne: hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad erderes fortælling? Og i fotografiet med den tomme stol: hvem skulle have siddetder? Hvilken fortælling skulle være fortalt? Eller er det en opfordring tilselv at indskrive sin egen historie?

Kvindernes blik har et indadvendt udtryk over sig, som giver os enfornemmelse af at være vidne til et privat øjeblik. Samtidig skaber det enfysisk barriere mellem kvinderne og os, som befinder de sig i et isoleretunivers uden for vores rækkevidde – nærværende og alligevel fjerne. Vi er ikkeen del af deres rum, og får ikke mere information om dem. Det er op til os selvat forestille sig, hvilke fortællinger, der knytter sig til kvinderne. På denmåde er fotografierne åbne for vores fortolkning.

Stilfærdig styrke
Fascinationen ved Pernille Koldbech Fichs værker ligger i spillet mellemden sorte flades minimale udtryk og kvindernes meget udtryksfulde blik.

Kvindernes introverte blik og deres isolerede placering i mørke skabermelankolske scener, som er med til at binde fotografierne sammen, og den tystestemning kalder på fordybelse og eftertænksomhed.

Det er ikke højtråbende værker, men værker med en stilfærdig styrke, hvorde lavmælte fortællinger får plads uden at blive overskygget af forstyrrendeelementer.