Støj i øjet

Blæst omkuld af prikker
Farverige striber og prikker lyder umiddelbart som harmløse motiver. Men Mads Gamdrup har ved hjælp af radikal fotografisk minimalisme skabt en slags synstavler, der blotlægger, hvordan beskueren ser og reagerer på farven som en optisk form. Disse farvetavler er så stramt komponeret, at værkerne skaber et fysisk ubehag ved at betragte dem.

Efter længere tids intens stirren på farveprikkerne, opleves fotoværkerne nemlig som tredimensionelle værker, der kommer ud i rummet og samtidig skaber en hallucinerende effekt.
Det virker som om prikkerne har en pulserende og flimrende virkning, der forhindrer en umiddelbar læsning af, hvad øjet ser.

Hovedpinekunst
Ikke tidligere har jeg oplevet, at et kunstværk kan give mærkbar hovedpine og fysisk ubehag som Gamdrups værker.
Jeg bliver fysisk bevidst om min egen synsoplevelse og måden jeg oplever farven på, samt hvordan det påvirker resten af kroppen. Selvom det er ubehageligt, er det en øjenåbnende oplevelse.

Farverne påvirker ikke kun oplevelsen af hinanden, men også oplevelsen af hvid. I de hvide felter imellem farveprikkerne opstår der grågrumsede mønstre, som ikke findes i billedet, men som stammer fra øjets forsøg på at stille skarpt og finde hvile i billedet.

Den hvide baggrund i farvefotografierne er ikke en neutral baggrund, hvorpå alle farverne har lige betingelser. Nogle farveprikker kan næsten ikke løsrive sig fra den, mens andre prikker virker større og næsten træder ud fra fladen, fordi farveprikkerne står i en dybere kontrast til baggrunden.

Man kommer til at tænke på Newtons og Goethes farveteorier, der bl.a. handler om, hvordan farver fremstår, når de sættes sammen i forskellige farveskalaer samt om beskuerens synsoplevelse af farven.

Andre kunstnere har også været her – eksempelvis arbejdede Mark Rothko og James Turrell med oplevelsen af farver. Hvor Rothkos værker skaber en mere immateriel og spirituel effekt, har Gamdrup et større slægtskab med Turrell og hans undersøgelse af lysets stoflighed samt optiske effekter.

En pin-up blandt prikker?
Udover farvemylderet i fotografierne, udstiller Gamdrup to billeder med en pin-up-kvinde.  Motivet har en stærk fortællende karakter og står i tydelig modsætning til farvetavlerne – og skaber undren. Jeg fanger ikke pointen i denne sammenhæng.

Men alt i alt er Just Noise en udstilling, der støjer i øjet og viser hvilken stor indflydelse synet har på resten af kroppen.
Jeg kan opfordre til at tage til Brandts i Odense og udfordre synet på Gamdrups farvetavler.