Stor donation til Vejen Kunstmuseum

10. januar 2017

Vejen Kunstmuseum modtager en donation på 28,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Støtten skal bruges til renovering og udvidelse af udstillingssalene og baglandet.

På modellen af Vejen Kunstmuseums bygninger ses nybyggeriet med vandrette bånd og et stort M (for MUSEUM) i facadedekorationen. Bygningen er tegnet af MAA Steffen Søndergaard. Pressefoto

Vejen Kunstmuseum modtager en donation på 28,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Støtten skal bruges til renovering og udvidelse af udstillingssalene og baglandet.

Vejen Kunstmuseum modtager en donation på 28,6 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Støtten skal bruges til renovering og udvidelse af udstillingssalene og baglandet.

”Med bevillingen er en drøm gået i opfyldelse. Nybyggeriet skaber fine udstillingsrum til glæde for museets gæster samtidig med, at adgangsforhold optimeres, og kunsten får optimale forhold. I baglandet bliver der gode rammer om det vigtige faglige arbejde med samlingens værker,” siger museumsleder Teresa Nielsen om donationen.

Et af nybyggeriets primære mål er at reetablere den visuelle forbindelse mellem Troldespringvandet, skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, og elværket i Lindegade. Forbindelsen blev brudt i 1975 ved opførelsen af den lange bygning, der nu nedrives til fordel for nybyggeriet.

Nybyggeriet – på det areal, hvor der i 1975 opførtes 167 m2 – bliver en bygning med 1000 m2 til udstilling og baglandsplads til opbevaring og arbejde med museets værker. Bygningen er tegnet af fredningsarkitekt Steffen Søndergaard, der i årene 1997-2004 har stået for renovering af museets ældste sale.

Donationen kommer i forlængelse af, at fonden i 2008-2009 muliggjorde fremtidssikringen af Troldespringvandet og i 2013-2014 bekostede nytænkningen af det omkringliggende anlæg, Museumspladsen i Vejen.

Kilde: Vejen Kunstmuseum

Fakta

Det samlede projekt med nybyggeri og gennemgribende renovering af museets sale beløber sig til omkring 40 millioner kroner, hvor museets ejer, Vejen Kommune, bekoster de 10 millioner. Vejen Kunstmuseum holder åbent, mens nybyggeriet og renoveringen står på.