‘Subtropolis’ på udstillingsstedet Spanien 19C
Lars Hempler og Anders Reventlov Larsens er aktuelle med udstillingen ‘Subtropolis’.
Lars Hempler og Anders Reventlov Larsens er aktuelle med udstillingen ‘Subtropolis’.
Das Unheimliche – den skjulte frygt
Subtropolis, er byen som organisme, der gennem sit pulserende liv på én gang rummer det tiltrækkende, og potentielt farlige. Lars Hempler og Anders Reventlov Larsens installation i 3D, Subtropolis, fremstiller byen som udgangspunkt for det paradoks, at netop her har mennesket brugt flest kræfter på at planlægge sig udenom farer. Alligevel viser byen sig så sårbar overfor det uventede, – katastrofen.
Installationen Subtropolis minder det moderne menneske om, at man ikke kan imødegå alle potentielle farer igennem byplanlægning og harmonisering. I forsøget på at skabe det perfekte sted, ender man i stedet med et klinisk univers, hvor ingen føler sig tilpas.
Das unheimliche, et lånt udtryk fra freudiansk psykoanalyse, er det gennemgående tema for udstillingen. Det er beskrivende for den følelse af ’uhygge’ der opstår, når alt strømlignes i søgen efter det perfekte. Man mærker her inspirationen fra filmkunstneren Stanley Kubricks ’The Shining’, der på samme måde forholder sig kritisk til tendensen; at kunne kontrollere alt.
Tilstedeværelsen af denne aparte stemning, das unheimliche, påvirker stærkt idet man glider forbi det ophængte, sort klæde og betræder udstillingsrummet. Jeg blev personligt overrasket af kontrasten mellem mørket og lyden af byliv. Helt alene beskuer man det neon scenario, der langsomt tiltager i nuancer. Man står overfor et lysende univers og jeg må indrømme at jeg følte mig en smule angst. Angsten aftager dog som man gradvist vænner sig til mørket, imens man suges ind og bliver en del af byen.
Fakta
Udstilling
Subtropolis
23 sep 2007
Lars Hempler, Anders Reventlov Larsen
Spanien19C Se kort og tider
Fakta
Lars Hempler og Anders Reventlov Larsen har begge tilknytning til Det Jyske Kunstakademi og er sammen aktuelle med udstillingen Maze of space i KUNSTPAKHUSET i Ikast indtil 23. september 2007.