Tæppefald for landskabet

Carina Zunino har været på arbejdsrejse i Island i 2011, hvor hun har fotograferet den islandske natur. Siden romantikken har mennesket haft hang til at projicere grandiose følelser ind i landskabet: melankoli, spiritualitet, lidenhed, sværmeri og så videre…..

Zunino har slidset billederne op, så de fremstår som scenetæpper. Titlen Curtian Falls refererer netop til scenetæppet, som skiftevis fremviser og skjuler teaterets iscenesatte illusionsrum.

Dermed forstyrres billedets illusoriske rum – og med det også de følelser og tanker, vi måtte tillægge billederne.
På den måde undersøger Carina Zunino det individuelle filter, vi oplever verden igennem.

Som et teaterstykke har hvert værk i et tilhørende bogværk en tekstdel, der er opdelt i akter.
En tekst kan lyde sådan her:

“Act 1
An organized myriad grows upwards from the stony ground. Tightly entwined like the
threads of a tangled net.

I: I can feel the pain of sharp stones on the soles of my feet. The heat like quiet
whispers from far away with its short breaths on my bare legs”.