Talentudvikling i Californien
I samarbejde med Nordic LA har Art Hub Copenhagen etableret et mini-residence af en uges varighed i Palm Springs, Californien.
I samarbejde med Nordic LA har Art Hub Copenhagen etableret et mini-residence af en uges varighed i Palm Springs, Californien.
info
I samarbejde med Nordic LA har Art Hub Copenhagen etableret et mini-residence af en uges varighed i Palm Springs, Californien.
Fra 18 til 28 juli skal tre danske kunstnere mødes og udveksle med tre amerikanske kunstnere og introduceres til det kreative kunstmiljø i Los Angeles og Palm Springs. Opholdet afsluttes med en udstilling på Ace Hotel & Swim Club i Palm Springs.
De tre danske kunstnere er Sofie Alsbo (f. 1982), Emilie Alstrup (f. 1988) og Carl Mannov (f. 1990). De amerikanske kunstnere er Jeff Frost, Chris Sanchez og Anomie Belle.
Mini-residenceprogrammet, der går under navnet Palm Noir, er desuden tænkt som en test for et større inkubatorprogram Arts2Export, der starter i Danmark 2020.
Fakta
Art Hub Copenhagen arbejder på at etablere et internationalt center for kunstnerisk forskning, udvikling og produktion. Institutionens aktiviteter er baserede på partnerskaber med internationale aktører inden for både kunstneriske og andre discipliner. Nordic LA arbejder med talentudvikling og udveksling, der fremmer en dialog mellem de nordiske lande og Nordamerika igennem kreative samarbejder indenfor kunst, design, film, musik og teknik- og opstartsindustrien.