Tanker af tyggegummi

Humor og legetøjspenge
De 39 små objekter (der også omfatter tegninger og fotografi) er omhyggeligt installeret, så det umiddelbart er vanskeligt at skelne Jytte Høys produktion fra Axel Liebers.

De er fælles om at bruge hverdagsgenstande som materiale eller inspiration for nye objekter, der præcist placerer sig lige ved siden af det velkendte. Som når Axel Lieber udformer en vandrestøvle beregnet til to fødder og kalder den The pedestal of the sculptor (alpin version) (2004), forkorter en stok (Short cuts, 2013) eller  bruger Legoklodser til at lave et farverigt dollartegn som vægrelief (LEGO Dollar, 1983/2014).

Værkerne spiller i høj grad på vores forventninger og intime kendskab til, hvordan ting tager sig ud, virker, føles og hvilke sammenhænge, de plejer at indgå i. Ved omformningen er det tydeligvis tanken at forstyrre vores materielle vanetænkning – og ikke mindst finde plads til humor og overraskelser i alt det hverdagslige.

Den menneskelige kokossøjle
Noget lignende er på spil, når Jytte Høy stabler kokosnødder op i 2 meters højde og tilføjer den poetiske titel CoCoColumn (2014).

Foruden at få en elegant struktur og en sanselig overflade ud af et simpelt materiale, får hun også sendt en hilsen til en af den modernistiske skulpturs ’grounding fathers’, Constantin Brâncuși (1876–1957).

Hans værk Endless Column fra 1938, udgør den monumentale, historiske klangbund for Jytte Høys stammende ko-ko-koskosnøddesøjle.

Jytte Høy holder i det hele taget af at åbne for små kunsthistoriske dialoger i sine værker.

Dette sker eksempelvis i Is Blue Still the Ultimate color? hvor et spinkelt jernstativ agerer spydspids for en kunstmalers træpalet, der igen balancerer en række intenst blå kugler.

Farvestoffet ultramarinblå er traditionelt en kostbar farve, som i religiøs malerkunst ofte er blevet brugt til at symbolisere det guddommelige og himmelske, eksempelvis i fremstillinger af Jomfru Maria med en blå kappe.

Og for en koncept-objektmager som Jytte Høy refererer den blå også til den franske kunstner Ives Kleins patent på ’international Klein-blå’ og hans brug af farven som et materielt objekt i sig selv.

Omvendt materialelogik
Materialelisten til Jytte Høys værker byder på bl.a. elpærer, læbestift, papirlommetørklæder og kokosnødder – men også træ, jern, mdf, farveblyant, foto og papir. Bortset fra traditionelle billedhuggermaterialer som ler, gips, marmor m.m., er intet materiale hende tilsyneladende fremmed, snarere dyrker hun en mangfoldighedsstrategi.

Hvor Axel Lieber generelt omformer og manipulerer det velkendte objekt (eksempelvis haveplastikstole og toiletruller), synes Jytte Høy i højere grad at lade os genkende materialerne, men ikke altid formerne.

Vi kan se, at det er jern og tyggegummi, men et tyggegummitræ (Gum Tree, 2014) er ukendt. Og i Keep Your Head High lokker den farveglade sokkel med den abstrakte rørføring på toppen som noget, der kunne give mening i henholdsvis en tombola og en byggehandel. Ved nærsyn afslører den imidlertid sig selv – som skulptur. Den er ikke uden sammenhæng med vores hverdagslige tingsverden, men den er heller ikke begrænset af dens logik.

Udstillingens lethed
Man kan få den tanke, at nogle af udstillingens værker er for lette – skal enhver potentiel rumlig vits have lov til at folde sig ud, kan man spørge. Naturligvis ikke, og jeg oplever nu også snarere, at udstillingen picks and pearls har den nødvendige tæthed af indfald og ideer, der skal til for at understrege pointen om, at vores fysiske omverden er skulpturelt potent og at vanemæssigt pålagte associationsbegrænsninger med fordel kan ophæves af den enkelte.

Udstillingen består således nok af mange ’små objekter’, men insisterer også på at være et samlet argument.

Skulpturen er overalt
Jytte Høy og  Axel Lieber kaster ikke ’perler for svin’, men opkaster modeller til inspiration for en allestedsnærværende rumlig og materiel forundring.

Som den danske skulptør og skulpturfilosof Willy Ørskov konstaterede på en udstilling på næsten samme adresse (nuværende Kunsthal Aarhus) i 1977: ”Skulpturen er overalt”. Høy og Lieber holder denne indsigt i hævd og opdaterer den med en stålsat vilje til uhøjtidelige, tredimensionale tanker.