Teater sælger ud af forestilling i kunstens navn

Teater – og kulturkompagniet clapclap sælger ud af sin forestilling (u)LOGISK – bl.a. for at diskutere, hvad kunst er, og hvordan det skal værdisættes

Foto: Andreas Bergmann

Teater – og kulturkompagniet clapclap sælger ud af sin forestilling (u)LOGISK – bl.a. for at diskutere, hvad kunst er, og hvordan det skal værdisættes


info

(u)LOGISK er en del af festivallen CPH:STAGE, som løber fra 11 juni til 22 juni 2014.

Kunne du tænke dig at få dit navn nævnt i en teaterforestillling? Eller få opført en forestilling specielt for dig – måske endda alene? Så har du muligheden nu.

Teater- og kulturkompagniet clapclap har med deres forestilling (u)LOGISK, der diskuterer kunstbegrebet og kunstens sammenhæng med det kommercielle, valgt at køre linen helt ud og sat programtekst, stolerygge og spilletid til salg på crowdfundingsitet booomerang.dk.

Initiativet skal hjælpe teaterkompagniet med et rejse penge til bl.a. scenografi, rekvisitter, lyd og lys, men understreger også forstillingens egen pointe.

I (u)LOGISK, som clapclap håber i sig selv – via sponsoraterne – vil blive et stykke “live-popkunst”, diskuterer tre figurer hvilke interesser og tanker, der skal ligge bag “rigtig” kunst, og de kommer til sidst frem til et værk bestående af et tømt mælkeglas. Forestillingen refererer på den måde tilbage til 1960’ernes pop art og bl.a. Warhols kendte Campbell’s-suppedåser. 

clapclap håber, at både privatpersoner og virksomheder vil bidrage til forestillingen. Læs mere her:booomerang.dk

Medvirkende: Peder Bille, Rasmus Flensborg, Kirstine Marie Brendstrup

Manus: Thomas Lagermand Ludme

Instruktion: Marie Østerskov


Fakta

(u)LOGISK