Da ARKEN i maj åbnede Thomas Dambos The Garbage Man, var det første gang, den danske kunstners verdensberømte trolde blev præsenteret i en samlet museumsudstilling.
Dermed skriver udstillingen et nyt kapitel i et kunstnerskab, der gennem mere end et årti har opbygget et stort internationalt publikum uden for kunstinstitutionernes traditionelle rammer.
Siden 2014 har Thomas Dambo skabt mere end 100 monumentale troldeskulpturer af genbrugstræ, placeret i skove, parker og landskaber fra Danmark til Sydkorea og USA. På ARKEN er værkerne flyttet ind i museumsrummet, hvor skulpturer og genbrugsmaterialer tilsammen danner et fortællende univers om natur, fantasi og ressourcebevidsthed.
Fra landskabet til museumsrummet
Thomas Dambos indtog på ARKEN har også vakt international opmærksomhed. I The New York Times hyldes kunstneren som en skaber af et "globalt publikum", der gennem sine monumentale træskulpturer har udviklet en praksis uden for de etablerede kunstinstitutioner. Avisen peger på museumsudstillingen som et naturligt næste skridt i et kunstnerskab, der længe har udfoldet sig i det offentlige rum.

Thomas Dambo: The Garbage Man. ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg

Thomas Dambo: The Garbage Man. ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg
Troldene i en ny kontekst
Det er også en udstilling, der har sat gang i en principiel debat om kunstbegrebet. Hvor nogle ser Dambos univers som et eksempel på, hvordan museer bevæger sig faretruende tæt på oplevelsesøkonomi og familieunderholdning.
Politiken: Hvad sker der lige for ARKEN?
I Politiken kritiserer kunstanmelder Mathias Kryger at fortællingen om genbrug og overforbrug formidles endda meget direkte. Konsekvensen er at Dambos trolde bliver "tilnærmelsesvis banale", når de indgår i det, han kalder en "hypernormativ børneformidling" på museet, med et budskab om “hvad der er skrald for dig kan være guld for mig”. Kryger afslutter sin anmeldelse Hvad sker der lige for Arken? med bemærkningen, at "hvad der er kunst for Arken, er ikke nødvendigvis kunst for mig." Læs anmeldelsen her
Kunstkritikk: Amatørens time
Hos Kunstkritikk bliver udstillingen sat ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng. Kunstkritiker Louise Steiwer ser Thomas Dambo som en del af den voksende interesse for selvlærte kunstnere og peger på, at hans position udfordrer de etablerede forestillinger om, hvem der får plads på kunstmuseerne.
Steiwer omtaler ligefrem Damsbo som "amatør" – ikke som en afvisning af værkerne, men som et afsæt for en diskussion af kunstnerrollen og kunstinstitutionernes forandrede selvforståelse. Læs artiklen her

Thomas Dambos værksted. Foto: Kavian Borhani
Fra street art til verdensberømte trolde
Efter en ungdom med rødder i hiphop, graffiti og street art vendte Thomas Dambo blikket mod storskalainstallationer skabt af genbrugsmaterialer. Med upcycling som omdrejningspunkt og publikumsinddragelse som metode har han udviklet en kunstnerisk praksis, der bevæger sig i krydsfeltet mellem kunst, eventyr og miljøbevidsthed. Hans monumentale værker har forvandlet landskaber og lokalsamfund verden over og inviterer publikum ind i fortællinger, hvor leg, fantasi og refleksion over vores forhold til naturens ressourcer går hånd i hånd.
Lokale trolde med global gennemslagskraft
I 2016 skabte Dambo De Seks Glemte Kæmper – seks gigantiske troldeskulpturer skjult i naturområder på Københavns Vestegn. Projektet blev hurtigt en publikumssucces og gjorde troldejagten til en populær udflugt for både familier og kunstinteresserede. Siden er troldene vandret ud i verden, og Dambos internationale Troll Hunts har gjort ham til et globalt navn. De monumentale træskulpturer, placeret i skove og landskaber, har tiltrukket millioner af besøgende og cementeret hans position som en af de mest internationalt eksponerede danske samtidskunstnere.

En af troldende fra Thomas Dambos De Seks Glemte Kæmper i 2016. Foto: Thomas Damsbo
Et nyt skridt i kunstnerskabet
For Thomas Dambo er The Garbage Man et nyt skridt i et kunstnerskab, der allerede har opnået stor international udbredelse. Udstillingen markerer ikke blot hans museumsdebut, men peger også på en stigende interesse for kunstpraksisser, der bevæger sig på tværs af offentligt rum, formidling og institution – og som formår at engagere et publikum langt ud over kunstverdenens faste kredse.
