Ti minutter i farveland

Pineapples on the loose, a goat head and the meeting of the seven stars er titlen på soloudstillingen i Charlotte Fogh Contemporary med den unge fremstormende kunstner Ida Kvetny. En udstilling af malerier, skulpturer og installationer der er lige så surreelle og underfundige, som titlen antyder.

Generationstypisk kunst
Ida Kvetny repræsenterer en type kunst, der netop nu er meget oppe i tiden. Man kan måske lige frem tale om et generationstypisk formsprog, der kan betegnes som Myldermaleri eller Fusionskunst.

Ida Kvetnys værker kan sådan set påhæftes begge betegnelserne, for der sker meget i Kvetnys værker, rigtig meget endda.

Et væld af farver og former myldrer ud over hendes værker. Man fornemmer inspirationen fra Street-art og den tegneserieagtige streg, der snor sig i et hav af forskellige maletekniker og mønstre. Der er spor af alt lige fra italiensk papirmarmorering til orientalske bedetæpper.

Det er legende og vildt og tager pusten fra en med en eksplosion i psykedeliske farver. Men er det originalt, eller har vi set det hele før, som hos så mange andre af denne generations kunstnere?

Ti minutters underholdning
I et interview til Information har Ida Kvetny en gang udtalt, at i en verden fyldt med billeder er det utroligt, hvis man kan få folk til at stoppe op og se på et billede i ti minutter.

Det er netop det, hendes kunst lægger op til.

Værkerne er bygget op af små enheder, der udvikler sig og vokser sammen til en stor kompleks helhed. Øjet flyver rundt og kan hele tiden finde nye interessante ting at udforske i både form og indhold.

En udladning af former og farver
Hendes værker har et feminint islæt, idet organiske former vælter ud over lærredet som en udladning af hendes indre univers.

De organiske former er igen udsat for en slags medicinsk dissekering, der åbner op til noget, der ligger bag mylderet af farver og tekniker.

Ida Kvetny skærer dog ikke ind til benet, men åbner kun op og løfter en flig til en surreel drømmeverden, hvor ananas og geddehoveder vælter rundt i en malstrøm af mønstre, former og farver, der i første omgang suger beskueren ind i værket.

Men når de ti minutter er gået og den første begejstring og betagelse har lagt sig, er der så stof nok til et par minutter mere?

Selv om hendes værker er flotte og imponerende, bliver hendes univers ikke ved med at betage. For selvom hun dissekerer, skærer hun ikke dybt. Det underlæggende univers er sjovt og underfundigt, men det bliver aldrig rigtigt personligt. Måske har vi set det før alligevel?

Formen ender med at få overtaget, og det bliver overfladen vi ser.

Dræbersnegle og actionman

Alligevel kan vi gå fra udstillingen med en fornemmelse af, at Ida Kvetny har noget, der skiller hende ud fra mængden. Men det er ikke i hendes maleri, det kommer stærkest frem.

Der hvor udladningen bliver ved at fungere er i et vægrelief i bemalet keramik.

Relieffet ligner en regulær gang opkast af gammelt legetøj og snegle. Tankerne associeres hen til en dyster drengeleg, hvor dræbersnegle vælter rundt, alt imens de æder en forsvarsløs actionman.

Det er lidt ulækkert, men på en pirrende måde, da formsproget stadig er holdt i de karakteristiske psykedeliske farver og organiske former. Værket vækker en form for væmmelsesfryd, der giver en lyst til at se mere og gå på opdagelse i værket og lade fantasien løbe på trods af ubehaget.

Det er i værker som dette, at ti minutter hurtigt kan blive til tolv, da der er lidt mere at hente end en lækker overflade og ti minutters underholdning for øjnene.