Timings – Leg med tidsbegrebet

Den danske kunstner Bernhard Frankel præsenterer i disse dage sin første soloudstilling i København. Værkerne på udstillingen er yderst avancerede i deres teknik, men rummer samtidig en lethed, der gør værkerne umiddelbart tilgængelige. Begreber som tid, rum og bevægelse bringes i høj grad i spil mod den traditionelle opfattelse af fotografiet som et ’frosset’ øjeblik.

Olympisk kamera
Bernhard Frankels redskab er hans Omega OPS2 kamera. Kameraet i sig selv er en legendarisk opfindelse. Det blev introduceret til de Olympiske Lege i München i 1972 og efterfølgende brugt i en årrække blandt andet til at filme løbere. Teknikken bag kameraet, der fungerer som en slags scanner, gør nemlig, at man med meget stor præcision kan fastslå, hvem der indenfor millisekunder har bevæget sig først over målstregen.

Mange billeder i et
I hænderne på Bernhard Frankel bruges kameraet imidlertid til at registrere tidsmæssige og rumlige udfoldelser i hverdagen på en anderledes måde. Han filmer for eksempel fodgængere, der bevæger sig over en lysregulering, og duer på Rådhuspladsen. Kameraet indstilles her til at filme med meget lav hastighed, hvilket gør, at indtrykkene fra flere minutters bevægelse bliver samlet på ét billede.

Udflydende motiver
Bernhard Frankels særlige filmiske teknik resulterer i fotografier, der i deres form og udtryk nærmer sig det abstrakte. Fotografiet opfattes normalt som en nøgtern registrering af omverdenen, men her kan det være svært at se præcist, hvad motivet forestiller. Særligt i billedet af kunstnerens datter på en gynge flyder motivet ud. En effekt der forstærkes af, at det ikke alene er pigen, der bevæger sig, men at også kameraet hænger og dingler i en snor.

Tid og mekanik
Interessen for tid og bevægelse går igen i galleriets baglokale, hvor man finder en række tekniske installationer. Et mekanisk legetøjstog kører rundt på skinner samtidig med, at det projicerer optagelsen af en udsigt fra et togvindue på væggen ved siden af. Bernhard Frankel forsøger her at illustrere, at toget nærmest fungerer som en slags scanner. Når man kører forbi et landskab i høj fart, skabes der paralleliserede billeder som dem, man også ser i hans fotografier.