"Tjener, der er et dyr i min drink"

Tre små dafnier skvulper til daglig rundt i et reagensglas i Fran Gallardos lomme.

Gallardo er kunstner og ph.d.-studerende ved afdeling for geografi på Queen Mary University i London. Dafnierne er hans “babies”, siger han med et skævt grin, når man spørger til det utraditionelle lommeindhold. Ikke desto mindre fornemmer man et stort engagement bag den nutty professor-agtige tilbøjelighed.

Win-winsituation
De små, brunlige daphnia pulex, der bliver max 5 mm store, er så fine og spinkle, at man kan se deres hjerteslag, når man holder glasset op imod lyset, og de er med deres skrøbelighed og legesyge et godt billede på Gallardos projekt.

Hans værker handler netop også om forholdet mellem mennesker og natur, og hvordan begge parter kan bruge hinanden positivt.

Ud over deres potentiale som lommekæledyr, er dafnierne et af de allerbedste “redskaber” til at monitorere vandkvalitet i eksempelvis åer og søer, fordi de er ekstremt følsomme overfor forurening og kemikalier i vandet, fortæller Gallardo.

Sænker deres aktivitetsniveau sig – eller forsvinder de helt – er der noget galt med vandet. Dermed kan de advarere os om kemikalier og pesticider, som også er skadelige for mennesker.

Når Gallardo fodrer sine dafnier og går rundt med dem i lommen, får forholdet mellem dafnierne og ejermanden en ekstra dimension, hvor menneskene også bidrager til dyrenes liv.

Samme win-win situation opstår, når Gallardo opfinder udendørs trætopskontorer, hvor træet leverer elektricitet og wifi til gengæld for vand og pleje – eller han bygger sommerfuglebroer i storbyen, hvor sommerfuglene ledes sikkert over vejen med duftende blomster, og beboerne til gengæld får noget fint at kigge på – og et forbedret økosystem i byen.

Gallardos projekter emmer – som dafnierne – af legesyge, nysgerrighed og overraskelser, og derfor var der også en vis ængstelse blandt publikum, da en flok af lomme-dafniernes artsfæller lørdag var placeret på buffetten i reagensglas i betænkelig nærhed af cola, gelé og blomstervodka. Sidstnævnte blev nemlig også serveret i reagensglas.

Vand er ikke bare vand
Forberedelserne til Gallardos såkaldte “cocktail interfaces” mellem mennesker og natur begyndte allerede i starten af januar, da Kunsthal Aarhus’ udstilling Systemics #3 åbnede.

Gallardo er begejstret for det danske drikkevand. “I kan jo smage jorden i jeres vand,” påpeger han flere gange. I januar var han derfor ude og besøge forskellige drikkevandsboringer omkring Aarhus for at finde det helt rigtige – dafnie-kontrolerede – vand til jordcolaen.

Samme sikkerhed og selvfølgelighed kan man ikke møde vandet med andre steder på Kloden, fremhæver Gallardo:

I Singapore arbejder man med rense toiletvand, så det kan bruges som drikkevand, fordi nabolandet Malaysia har sat priserne på vand voldsomt op, og i mange vestlige storbyer har man et forureningsproblem, der også snildt kunne opstå i Danmark:

“I mange storbyer – eksempelvis New York – er der så mange mennesker, der tager anti-depressiver, at alle praktisk taget er på depressionsmedicin via vandet. De skylder det ud i floden – og henter drikkevandet derfra igen,” fortæller Gallardo.

Vand er dermed ikke bare vand, men også et element, hvor økonomiske, sociale og politiske spændinger bobler op. Og i Gallardos version – hvor vandet tilsættes colaessens efter open sourceopskrift, jordbakterier, der producerer humørløftende stoffer og forskellige sødestoffer, der bl.a. har en gavnlig virkning på tarmfloraen, er det også et emne for eftertanke.

En æstetisk og legende oplevelse
Colaen er imidlertid ikke den eneste del af buffeten, det har taget lang tid at forberede. Mens vodkaen har trukket en hel dag med tørrede blomster i, er geléen forberedt over flere dage i Kunsthal Aarhus’ køkken.

Her lykkedes det Gallardo at lave et gigantisk hjemmelaboratorium ud af kunsthallen med spiselige blomster i caféen, dafnier i kælderen og geléblandingen af agar-agar, tonic water og vodka dampende på komfuret i køkkenet.

Æstetik og overraskelse er kodeord for Gallardo, når han forbereder sine performances:

“Jeg vil gerne have, at folk bliver overraskede – så tror jeg lettere, de åbner sindet for nye ting,” fortalte han i den duftende damp og med stålskeen skrabende metallisk mod gryden.  “Mad er et rigtig godt interface for det her. Du kan se, hvad du kan spise, og hvis du dyrker det, kan du ændre miljøet omkring dig. På den måde kan små ændringer have en stor effekt.”

En ind i kroppen-oplevelse
Netop æstetikken træder frem for publikum under performancen. Efter et indledende foredrag om bl.a. ændrede blomstringssæsoner, faldende fertilitet og de gavnlige bakterier, vi bogstaveligt talt får ind med modermælken, er det tid til at smage på varerne.

Indledningsvist er der en vis tøven: “Er det sikkert?”, spørges der til jordbakterierne i colaen, og det føles næsten som en skam at bide de sirligt opstillede geléstykker med indkapslede bellis, martsvioler og primulaer i stykker.

Men så går det løs. Der nippes, skænkes og deles blandt publikum. Den lidt bitre smag af rosenvodka vejes op imod de parfumerede kornblomstdråber, og det diskuteres, hvordan man nu helst vil søde sin cola? Med stevia, rørsukker – eller isomalt, der vist nok sætter lidt ekstra gang i tarmfloraen.

Det er i starten lidt fremmedgørende – det er sjældent, man taler om sin endetarm på en kunstudstilling, men også ekstremt håndgribeligt og sjovt at fordre sin egen tarmflora med sukker og spise de blomster, man plejer at gå rundt og jokke på.

Dafnierne har også en god aften og står til sidst uskadte tilbage mellem afbidte geléer og tomme glas. Ingen har taget fejl af dem og duftende vodkashots –  og heller ingen har følt sig fristet til at lave en Evaristti. Men mange har haft de små dafnieglas oppe i hånden og kigget på kvaliteten af lige præcis deres eget grundvand, fortalt om deres akvariefisk og snakket om deres mors potteplanter.

Naturen er blevet konkret og nærværende selv midt i inde i en moderne kunsthal, hvor man kan stille sig det spørgsmål, Gallardo også peger på med trætopskontoret, sommerfuglebroen og dafnieglassene:

“Hvordan kan vi give noget tilbage til naturen?”

Mikkel Dalbøge fra Aarhus Filmværksted har lavet en lille smagsprøve på performancen i samarbejde med Kunsthal Aarhus. Se den ovenfor.

Læs anmeldelse af Systemics #1 her
Læs anmeldelse af Systemics #2 her
Læs anmeldelse af Systemics #3 her