To sider af den samme tryksag

Bogbranchen er i ‘opbrud’. Det gamle system, hvor store forlag tog sig af mindre udgivelser uden de store kommercielle interesser, syntes at svinde ind. Dertil kommer, at bogens privilegerede status som massemedie mister terræn under nye digitale vilkår og et friere bogmarked.

Nyt medieparadigme
Det betyder, at det kredsløb kunsten og litteraturen traditionelt har kunnet læne sig op ad, de senere år har beskåret rammen omkring produktionen, hvormed udgivelsen af de værker, som sætter nye standarter eller blot befinder sig i en form, der ikke umiddelbart svarer til markedets kriterier, reduceres eller helt ekskluderes.

I forlængelse af disse vilkår vokser en praksis baseret på andre ressourcer frem. Små, ofte kunstnerdrevne, forlag og tidsskrifter står i højere grad for udgivelsen af den eksperimenterende litteratur og kunst.

Det betyder, at vi ser en række tiltag til nye udgivelsesstrategier baseret på bevægelighed og en bevidst udgivelses- og distributionskultur inden for et nyt medieparadigme.

Alternativ publicering og kunstnerisk innovation er uadskillelige størrelser, som Charles Bernstein formulerer det i sit – i skandinavisk sammenhæng så ofte omtalte – foredrag, Provisional Institutions: Alternative Presses and Poetic Innovation fra 1993.

Alternativ publicering
Den eksperimenterende og hybride kunst har i moderne tid ofte udspillet sig i en mindre offentlighedsramme – i kunstneriske, sociale og politiske systemer og netværker hinsides en “dominerende kultur”.

Med skiftende vægtning og placering i en art modkultur, har man således skabt alternative kunstneriske infrastrukturer og publikationsformer. Situationen i dag er ikke ulig den, det 20’ende århundredes forskellige avantgardegrupperinger arbejdede og udfoldede deres praksis under.

Men samtidens småforlag og tidsskrifter er nok mindre fokuseret på at etablere en egentlig modkultur og insisterer sjældent på en direkte revolutionær praksis og idé med politiske over- eller undertoner. En tese kunne være, at man nærmere forsøger at etablere et frirum og en uafhængighed, som gør det muligt at forfølge redaktionelle og kunstneriske idiosynkrasier.

Særlige tekstformater og publikationsformer
Mange af de aktive forlag og tidsskrifter udmærker sig efterhånden ved at udgøre et alternativ, der skaffer kunstnere en udgivelsesmulighed for tekster, billeder og objekter, som ikke kan produceres gennem traditionelle kanaler.

Udgivelsernes fleksible og særegne materialitet gør det muligt at handle hurtigt i forhold til distributionen af det kunstneriske materiale og udtrykke en ny praksis i kunstens møde med publikum.

I Skandinavien findes der en række litterære forlag, som i særdeleshed kredser om disse forhold, både hvad angår publikationens format og udformning. Norske H Press, Attåt, Gasspedal og Flamme Forlag, de danske Basilisk, After Hand og (nu hedengangne) forlaget 28/6 og i særdeleshed det svenske OEI editör udfordrer vore vante litterære forestillinger.

Forlagene opererer ofte med en seriel udgivelsesstrategi, hvor tidsskriftet eller pamfletten er en yndet form. Norske Flamme Forlag arbejder eksempelvis med begrebet ‘single’ i en pamfletserie, hvor der ikke er tale om store originale afrundede værker, men nærmere arbejdspapirer.

Serien tilbyder en anden måde at skrive på og en anden kontaktflade med læseren. Således byder udgivelsernes form også på muligheden for at arbejde med og udgive andre tekstformater. Tekstformater som ikke lever op til vanen, men sætter spørgsmålet: hvad er litteratur?

Kunstnertidskrifter
En tilsvarende vekselvirkning og seriel udgivelsesstrategi kan spores inden for kunstpublikationsfeltet, med eksempelvis de periodikaer man – med en modificering over begrebet artist’s books – kunne kalde kunstnertidsskrifter.
Sager som ofte enten antager værkkarakter eller placerer sig et sted mellem værk og formidling.

Kunstnertidsskrifterne er sjældent udformet med parametre som læsbarhed, håndterlighed, bekvemmelighed og relevans for øje.

Tværtimod ser det ofte ud, som om den redaktionelle intention er at søge grænserne for, hvad læseren og formatet kan godtage og acceptere som værende et tidsskrift og kunst.

Modtager og medproducent
Publikationerne er karakteristiske ved et direkte møde med modtageren. Alt uden om er sorteret fra, og eneste formidlende omstændighed er tryksagens udstyr, form, præsentation og sortering af materialet.

Sagerne skal åbnes, udfoldes, behandles og kræver en interesseret betragter, som må tage rollen som medproducent på sig, da mange af disse publikationer står uformidlet frem.

Man sidder med kunsten mellem hænderne, uformidlet og uden manual, et aspekt som kan tilskrives kunstnernes og/eller redaktionernes ofte mere eller mindre konceptuelle tilgang, samt en blidere kontrol over, hvordan modtageren oplever kunsten.

Tilsvarende med de litterære eksempler, hvor tekst og format ikke befinder sig i vanlige skønlitterære former, her må læseren selv bestemme sagens funktion.

Publikationens rum – kunsten og litteraturens rum – er med sådanne udgivelsesstrategier og formater et udvidet rum, hvor et større spil er i gang, hvormed tilgangen må suppleres med konceptuelle læsestrategier og et blik på bogen som objekt.