Tragisk sport på Sydhavn Station

De fire kunstnere udstiller samtidigt – men uafhængigt af hinanden – i de stationskontorlokaler, der udgør det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station.

Sixten Therkildsen viser projektet Vi tror vi husker, der en serie af billeder, der er sat sammen af elementer fra gamle pressefotografier og smalfilm. Projektet handler om hvad, det er, vi husker tilbage på, og om hvordan vores fælles erindring påvirkes af mediernes historieskrivning.
Ved at sammensætte billeder af, hvad Therkildsen selv kalder “ligegyldige sportsudøvere i aktion” og tragiske billeder, der viser begivenheder, som har haft enorm betydning for menneskers livssituation, dekonstruerer kunstneren de betydningsfulde og tragiske fotografier.

Anders Vistis man-fre, 9-16 viser en serie af fem aftryk af kunstneren, siddende. Værket er et remake af et værk fra 2006. Dengang flød scenen over med kunst til skyhøje priser – og kunsten var et begærsobjekt, man kunne vise sig frem med. Derfor satte han sig dengang midt i billedet i en hel arbejdsuge – for at afprøve et motiv, “der i højere grad stemte overens med hele kontrakten og ikke kun begæret”, som Visti udtrykker det i pressemeddelelsen. “Nu er situationen en anden. Økonomierne er under pres, men motivet er i dén grad stadig betydningsfuldt.”

Sixten Therkildsens syv plakater og Anders Vistis fem plakater vises i stationens plakatstandere, som kan ses 24 timer i døgnet.

Indendøre i Sydhavn Stations store udstillingsrum huserer claus ejner med soloudstillingen Funktionalitet. I følge kunstneren handler det om, “hvordan alt har en funktion, og at alt derfor er funktion”. I 37 tegninger fokuserer han derfor på “forskellige funktioners funktion”.

I udstillingsstedets lille rum viser Søren Andreasen linoleumstryk fra serien Skepsis og Affekt (2010). Kunstneren forklarer i pressemeddelelsen, at “trykkene bedst opfattes som grafiske effekter frem for egentlige billeder. Motiverne er effekten af virkemidler til grafisk fremstilling af tid og rum. Det er idéen af frigøre disse virkemidler fra enhver form for metaforisk og narrativ funktion, og i stedet overlade disse effekter til beregning af syntetisk tid og rum”.