Traume og latterterapi på Cypern

Det er ikke kun Aarhus, der er udnævnt til at være europæisk kulturhovedstad i 2017. Aarhus deler titlen med byen Pafos på Cypern i 2017, og som tyvstart til den begivenhed åbner udstillingen Trauma and Therapy – Cypriot antiquity and contemporary art på det arkæologiske museum i Pafos 10. oktober 2014. Udstillingen kan opleves frem til slutningen af februar 2015, og byder blandt andet på værker af den århusianske kunstner Ditte Lyngkær Pedersen.

“Jeg håber, at begge mine udvalgte værker vil spille godt sammen med de antikke objekter, som indgår i den permanente udstilling på museet”, fortæller Lyngkær Pedersen før sin afrejse til Middelhavsøen. “Jeg tror, der kan skabes et rigtigt godt sammenspil mellem det antikke og det kontemporære udtryk”.

Bag udstillingen står Pafos2017 – European Capital of Culture og den nystiftede lokale kulturorganisation Ex-Artis. Udstillingen fremviser samtidskunstværker af 16 kunstnere fra primært Cypern og Grækenland. Med udgangspunkt i museets samling af terapeutiske lerkrukker brugt til olier m.m. fra omkring år 100 f.Kr. til år 100 e. Kr. har kunstnerne haft til opgave at gentænke krukkernes historiske, antropologiske og psykoanalytiske tematik.

Alle har de arbejdet ud fra den tanke, at terapeutiske objekter kan være bærere af både minder, traumer, sår og smerte – men også håb og helbredelse. Og netop på baggrund af det overordnede tema traume og terapi er Ditte Lyngkær Pedersen blevet udvalgt.

Japansk latter på taget af et højhus
”Det koncept kuratoren havde udviklet omkring traumer og terapi, synes jeg var en spændende ramme for et projekt, jeg har arbejdet på længe, der hedder Laughter”, beretter Lyngkær Pedersen og tænker tilbage på, hvordan Laughter-projektet startede i Tokyo under et residency i 2001. Her var hun nabo til en ældre kvinde, Yoshiko, der var tidligere engelsklærer og meget nysgerrig på verdenen. Efter opholdet i Japan har hun holdt kontakten med Yoshiko både via håndskrevne breve og mail.

I 2009 besøgte hun sin veninde igen, og alt imens de kiggede på gamle fotos i Yoshikos hjem var der specielt ét foto, der fangede hendes opmærksomhed. Fotoet, der skildrer 5 unge japanere inklusiv Yoshiko selv, bærer titlen Laughter, In the roof garden of Tobu building in Tokyo in 1956. Lyngkær Pedersen blev interesseret i oprindelseshistorien: Hvorfor grinede de så meget, og blev billedet taget som et snapshot eller var det iscenesat?

Efter en længere brevudveksling med Yoshiko blev det klart for Lyngkær Pedersen, at det ikke var nemt at få konkret info omkring billedets omstændigheder. Billedet er fra efterkrigstiden – en periode, hvor Japan havde mange traumer at helbrede – og Pedersen opdagede, at det muligvis gemte på traumatiske minder. Dog afslørede Yoshiko, at fotoet var iscenesat og taget af den senere anerkendte japanske fotograf Kenji Omori.

Med inspiration fra det gådefulde billede gik Lyngkær Pedersen i 2010 igang med at skabe nærmest rituelle og terapeutiske remedieringer af fotografiet i forbindelse med personlige begivenheder, som hun i perioden 2010-2014 deltog i –både famliefester, julefrokoster og andre venskabelige møder.

Kan ægte glæde opstå ud af kunstige iscenesættelser?
Lyngkær Pedersens grundlæggende spørgsmål i sine mange remedieringer går på at undersøge, hvad vil det sige at udtrykke latter, og hvad det gør ved billedet og stemningen, at det er en iscenesat latter?

Lyngkær Pedersen forklarer, at latterterapi slet ikke så dum en tanke:
“Når man ‘faker’ latter, kickstarter det før eller senere rigtig latter. Med rekonstruktionerne har jeg haft lyst til at lave noget parrallet med brevudvekslingen for at holde liv i projektet. Jeg ville undersøge overgangen mellem det forstillede og det ægte, nostalgi og drømme”.

Year Forms
Ditte Lyngkær Pedersen bidrager på udstillingen yderligere med værket Year Forms – en samling af ni små skulpturer i modellervoks og ståltråd.  Ifølge Lyngkær Pedersen manifesterer skulpturerne synæstetiske opfattelser af årets gang. Hver figur viser et enkelt individs opfattelse af det tidsspecifikke – men abstrakte – begreb ‘år’. Figurernes rå og skitse-agtige form skal ifølge kunstneren blot understrege begrebets udefinérbare immatrialitet:

”De fungerer som mystiske,  okkulte objekter på samme måde som de andre antikke objekter på det arkæologiske museum i Pafos – hvilket ligger til grund for hele udstillingskonceptet. Loizidi skriver, at hun med udstillingen ønsker at undersøge alternative former for helbredelse i en samtid med mange globale kriser.”