Trickster
Tranformation og forvandling er i fokus i Cathrine Raben Davidsens litografier og tryk, der udstilles hos Hostrup-Pedersen og Johansen til 14. juni.
Tranformation og forvandling er i fokus i Cathrine Raben Davidsens litografier og tryk, der udstilles hos Hostrup-Pedersen og Johansen til 14. juni.
På udstillingen Trickster viser Cathrine Raben Davidsen en række helt nye grafiske værker skabt specielt til udstillingen.
I en serie på fem litografier viser Raben Davidsen dyremotiver, især heste samt portrætter iscenesat i sære universer. Værkerne er trykt ud fra linolium og træsnit, og alle værkerne er efter trykningen bemalet, så de fremstår som unikaer.
Trickster – en mytologisk figur
Udstillingen kredser om begrebet Trickster, som er en en mytologisk figur. I folkesagn optræder figuren ofte som en gud/ånd eller en androgyn dyreskikkelse, som udfordrer konventionelle regelsæt og normer for opførsel.
´Tricksteren` optræder i mange religioner og spiller en afgørende rolle i etableringen af såvel kosmiske og naturlige forhold som samfundsforhold, dog ofte med tragiske udfald. I Nordisk mytologi er Loke en form for Trickster figur, som kan ændre form og køn og tranformationen er derfor helt central for denne figur.
Trickster figuren er et tilbagevendende afsæt for Cathrine Raben Davidsens værker, hvor figurer er sammensatte i mere end én forstand med forvandlingen og transformationen som omdrejningspunkt.
Fakta
Trickster - nye grafiske værker
4 apr 2013 14 jun 2013
Cathrine Raben Davidsen
Hostrup-Pedersen & Johansen Se kort og tider
Fakta
Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) har studeret på kunstakademier i Italien og Holland og tog i 2003 afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Cathrine Raben Davidsen trækker i sine værker på en bred vifte af litterære og kunsthistoriske referencer, fortællinger og mytestof. Materialevalget spænder vidt fra monumentale kul og blæktegninger, maleri, collage, broderi, keramik og grafik.
Hun er repræsenteret i en lang række internationale og nationale samlinger herunder i samlingerne på Statens Museum for Kunst, Horsens Kunstmuseum og Trapholt. Hun bor og arbejder i København.