Udenlandsk kunstnerduo fører valgkamp i Holstebro
Giuseppe Bonifati og Linda Sugataghy. Det er navnene på de to kunstnere, der har bosat sig i Holstebro, for fra januar 2016 og halvandet år frem at leve som kandidater til borgmesterposten.
Giuseppe Bonifati og Linda Sugataghy. Det er navnene på de to kunstnere, der har bosat sig i Holstebro, for fra januar 2016 og halvandet år frem at leve som kandidater til borgmesterposten.
Giuseppe Bonifati og Linda Sugataghy. Det er navnene på de to kunstnere, der har bosat sig i Holstebro, for fra januar 2016 og halvandet år frem at leve som kandidater til borgmesterposten under navnet “Jeppe og Førstedamen”.
“En ny ånd svæver over Jylland.” Sådan lyder valgsproget fra det nystiftede parti Kunstpartiet.
Ånden er kunstnerisk. Og den svæver nærmere bestemt over det vestlige Midtjylland, i Holstebro, hvor to performancekunstnere har forvandlet et residency-ophold fra et ‘artist in residence’ til ‘mayor in residence’.
Projektet er rigtigt gættet et performativt kunstprojekt. Fra 1. januar 2016 og frem mod Holstebro Festuge i juni 2017 vil italienske Giuseppe Bonifati spille borgmesteren Jeppe fra Kunstpartiet. Sammen med sin førstedame, performet af ungarnske Linda Sugataghy, vil han skabe en lang række kunstneriske interaktioner med byens borgere under overskriften “Skønhed frem for alt”.
En valgkamp i kunstens navn
Projektet, som er skabt i samarbejde med Holstebro Kommune og en samling lokale aktører – blandt andet byens bibliotek, balletskole og Odin Teatret – er bygget op om forskellige politiske temaer; økonomi, sundhed, uddannelse, miljø osv.
Hver måned under valgkampen vil et nyt tema være på dagsordenen. Et tema, som Jeppe og førstedamen vil tage med rundt på besøg hos private familier samt institutioner i byen og kollektivt fremføre i en forestilling i slutningen af hver måned.
Det hele kulminerer og afsluttes i sommeren 2017, når Holstebro afholder festuge; et halvt års tid før den virkelige kommunale valgkamp begynder.
Workshops, forestillinger og temaer for det første år, 2016, er allerede planlagt. Du kan finde hele oversigten her.
Fakta
Giuseppe Bonifati og Linda Sugataghy står desuden bag performancegruppen DOO performing art group. De flyttede til Holstebro i 2015, hvor de forud for valgkampen brugte tiden på at tilegne sig det danske sprog og den danske kultur. Projektet Kunstpartiet er iværksat for blandt andet at fejre 50-året for Holstebros Kulturelle Projekt, der blev initieret af forhenværende borgmester Kai. K. Nielsen tilbage i 1966; samme år som Odin Teatret, byens kunstmuseum og musikskole så dagens lys.