Udenlandsk kurator i dansk pavillon

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg har netop udpeget græske Katerina Gregos til at skabe rammerne for udstillingen i den danske og nordiske pavillon i Venedig.

KUNSTEN.NU fangede i selskab med kunstudvalgets formand Christine Buhl Andersen den nyudpegede kurator til en snak om den markante og globale kunstplatform, som Venedig Biennalen nu en gang er.

Dansk pavillon kurateres udefra
Det internationale billedkunstudvalg valgte tidligere på året fem udenlandske kuratorer ud. De blev hver især bedt om at indsende en kuratorisk idé for den danske deltagelse i Venedig, og her skinnede Katerina Gregos’ projekt igennem.

”Gregos foreslog at behandle emnet ytringsfrihed på en yderst intelligent og sofistikeret måde, der peger på den danske situation i et multinationalt samfund, men også på den internationale skandale med Muhammed-tegningerne uden at være populistisk, pædagogisk eller didaktisk,” forklarer Christine Buhl Andersen.

Nyt koncept
Pavillonerne i Venedig placerer sig som små nationale afdelinger, der samles i en global enhed, og derfor refererer pavillonernes tematikker ofte til denne specielle kontekst. Sidste år blev kunstnerduoen Elmgreen & Dragset valgt til at danne rammerne for både den danske og den nordiske pavillon. Men dette koncept skulle ikke blot gentages.

”Vi satte os for at gøre noget helt anderledes denne gang, men stadig udfordre disse nationale tanker for repræsentation. I stedet for at spørge os selv, besluttede vi os for at lade nogle udenlandske kuratorer se på sagen udefra. Vi valgte fem kuratorer, der alle har meget interessante baggrunde og stærke karrierer, men som hver især har forskellige kulturelle og politiske synspunkter,” siger formanden.

Det er således et nyt koncept, at den danske pavillon kurateres udefra, og det er ligeledes nyt, at der inddrages et kurator-led mellem kunstnere og udvalg.

Metode før emne
Katerina blev valgt på emnet ytringsfrihed og særligt behandlingen deraf tiltrak udvalget.

”Gregos foreslog tematikken som et åbent forum, hvor kunstnere vil kunne udfolde mange nuancer og lag. Og det er netop ikke kun tematikken, men også denne her måde, som Gregos behandler det på. Følsomheden, som Katerina formulerede dette tema med, var grunden til at vi valgte hende, for et tema som dette kunne være forslået på mange uinteressante måder,” understreger Christine Buhl Andersen.

Essensen er i det grå
Selvom Gregos’ metode hovedsageligt tiltrak udvalget, er emnevalgets heller ikke helt ligegyldigt. Ytringsfrihed bliver ofte ligefrem forbundet med Danmark og den voldsomme debat, der var og sommetider stadig er omkring Muhammed-tegningerne. Men det er slet ikke herfra Gregos vil gribe emnet an.

”Vi er ikke interesserede i at artikulere denne debat, der har været fuldstændig udtømt i medierne og i den offentlige debat om tegneserie-skandalen. Vi er ikke interesseret i at ophidse eller provokere. Og vi er heller ikke interesseret i at fokusere på denne meget polariserede debat, der er mellem sort/hvid, forkert/rigtig og dem/os.

Vi vil derimod vise de mange forskellige aspekter af dette emne, for ved et så skrøbeligt og vanskeligt emne, er det ikke et spørgsmål om sort eller hvid. Der en stor gråzone i emnet, som normalt ikke bliver drøftet. Essensen af debatten er i den gråzone, en gråzone der ikke kun spænder over det politiske og sociale, men som også favner det personlige,” forklarer Gregos.

At kigge ind udefra og omvendt
Tematikken spænder således bredt, hvilket også passer godt sammen med billedudvalgets mål for den danske pavillon, der skal udfordre national repræsentation i et globalt perspektiv.

”Vi ønskede, at emnet skulle vedrøre Danmark, men ikke på en bombastisk måde. Og dette emne tager netop noget op, der er relevant i en dansk kontekst. Særligt med hensyn til de erfaringer, vi har gennem Muhammed-tegningerne, men uden specifikt at handle om dem, bevæger emnet sig ind i en national og international kontekst,” pointerer Christine Buhl Andersen.

Og det er da heller ikke tilfældigt, at Gregos valgte dette tema.

”Det er absolut muligt at skabe et dansk perspektiv med dette tema. Det trauma, der har været resultatet af denne debat, er en erfaring og noget helt særligt for Danmark. Samtidig er det en hel universel problemstilling, fordi den vedrører en lang række andre spørgsmål, der findes udenfor Danmark; den stigende overvågning, de langt mere kontrollerede offentlige rum og dermed den gradvise forskansning af vores individuelle frihedsrettigheder,” tilføjer kuratoren.

Frihed frem for sikkerhed
Katerina Gregos finder det yderst vigtigt stadig at tage et emne som ytringsfrihed op, for udviklingen i samfundet går den forkerte vej.

”Faktum er, at lovgivningen, under påstanden om at skulle beskytte os blandt andet mod terrorisme, begrænser vores ytringsfrihed. Vi accepterer hele tiden ubevidst disse begrænsninger på vores frihed og ytringsfrihed, fordi det, vi får til gengæld, er forsikringen om sikkerhed eller i hvert fald illusionen derom,” konstaterer Gregos.

Venedig Biennalen er i den forbindelse et rigtig godt sted at belyse mørklagte emner, for biennalen er ifølge Gregos først og fremmest en global platform for synlighed og visualitet.