Udstilling med nye kunstnerspirer i Aalborg

Årets afgangsudstilling fra BGK-Nord i Kunsthal Nord byder på en bred vifte af visuelle udtryk og kunstneriske undersøgelser.

Emanuel Maido. Foto: Ulrik Oldenburg

Årets afgangsudstilling fra BGK-Nord i Kunsthal Nord byder på en bred vifte af visuelle udtryk og kunstneriske undersøgelser.

5 afgangselever, samt et udvalg af øvrige elever fra Billedkunstnerisk Grundkursus (BKG), præsenterer maleri, tegning, papirarbejder, objekter, skulpturer, fotokunst, lyd, video, installation og konceptkunst.

BKG er en treårig kunstuddannelse for unge mellem 15 og 25 år, der søger mod de statsanerkendte kunstakademier. Med et optag på 10 elever pr. år kan uddannelsen præsentere en samling af landets kunstneriske talenter. Som nu præsenterer deres værker i en gruppeudstilling på Kunsthal Nord.

Blandt andet præsenteres Cæcilie Hjort Svenssons rå bearbejdede jernplader og Ulrik Oldenburgs fotografiske bearbejdninger med mørklagte staldmiljøer.

Udstillingen er kurateret af kunstnerne Lars Pedersen og Henrik Godsk, der ligeledes fungerer som undervisere på uddannelsen.

De 5 afgangselever er: Johanne Merke, Nicolai Jæger, Rebekka Larsen, Ulrik Oldenburg og Cæcilie Hjort Svensson.

SE BILLEDER FRA AFGANGSUDSTILLINGEN HER.


Fakta

Udstilling

BGK-afgangsudstilling

27 maj 2011 29 maj 2011

Axel Tendo, Mia Møldrup, Mathilde Brøner, David Fuentes Lopez, Emanuel Maido, Alexander Dremstrup, Nanna Yde Vase, Lea Juul Lund, Cæcilie Hjort Svensson, Ulrik Oldenburg, Rebekka Larsen, Nicolai Jæger, Johanne Merke

Kunsthal NORD Se kort og tider