Ugens Kunstner – Claus Carstensen

Udstillingen Kniven på hovedet, der skulle vise sig at blive skelsættende for en hel generation af kunstnere, var egentlig i første omgang tænkt som en udstilling med tegninger, men endte med at blive en maleriudsudstilling inspireret af det nye maleri i Italien, Tyskland og USA: ”Det var hurtigt, det var trash’et, lærrederne var store, gestikken voldsom og excessiv, og frem for alt: det var den diametrale modsætning til alt det, vi hadede ved den akademiske tradition” (Claus Carstensen: De vilde 80’ere, Arken, 2010)

Claus Carstensens praksis har fra starten udspillet sig inden for mange forskellige medier – maleri, skulptur, tegning, performance, video, musik, fotografi og installation. Herudover har han udgivet digt- og essaysamlinger samt samt kurateret en lang række af udstillinger med andre kunstneres arbejder.

Han arbejder projektorienteret og fremstiller ofte serier af værker, der undersøger et eller flere beslægtede emner. Produktionen er kompleks al den stund, at der konstant løber et væld af (selv)refererende tråde på kryds og tværs. Ikke nødvendigvis som konstanter, men som noget, der nedtones eller forsvinder helt ud af nogle værker for så igen at at blive aktiveret i nye sammenhænge. Selv har han kaldt metoden for en form for drøvtyggeri.

Skamferede værker
Et nøglebegreb i Claus Carstensens arbejde er defacing – en på samme tid destruktiv og kontruktiv handling, hvor et eksisterende billede overmales og modificeres – eller som i Claus Carstensens tilfælde skamferes.

I kunsthistorien støder man første gang på begrebet hos de kristne billedstormere, de såkaldte ikonoklaster. Siden har strategien været anvendt af en lang række kunstnere, bl.a. Robert Rauschenberg, der med værket Erased de Kooning (1953) skabte et værk alene ved at udviske en tegning af kunstnerkollegaen Willem de Kooning.

Claus Carstensen anvender dog ofte metoden i en langt mere samfundsmæssig kontekst, der er præget af en hårfin balance mellem politisk udsyn og biografisk krop – mellem historicitet og subjektivitet. I de to værker Colony of the Psychotic (2007) og Pavilion of the Naked (1) (2007) kredses der eksempelvis om billedstormen set fra to forskellige synsvinkler:

Dels som en individuel, psykotisk form for billedstorm og dels som en politisk revolutionær massepsykotisk form. Forskellen mellem disse to former for billedstorm er, at den individuelle psykose opererer med et mylder af billeder, mens massepsykosen forsøger at afskaffe dem. På Claus Carstensens separatudstilling Defaced Lore hos Galleri Tom Christoffersen (3/5 – 1/6 2013) præsenteres denne teknik i sin mest rendyrkede form.

Portfolio: