Ugens Kunstner – Eva Steen Christensen

Kunstneren kort
Eva Steen Christensen arbejder med både skulptur, installation og papirværker. Hun spænder vidt i medier og arbejder i så forskellige materialer som gulvtæpper, jernrør, sytråd, sten, stof og træ.

Eva Steen Christensen benytter sig af arkitektoniske skalaer og grundbegreber. Værkerne danner mellemrum og forskydninger, og skulpturerne bliver steder at gå rundt i.

Hun benytter allegoriske og psykologiske motiver som for eksempel huset, blomsten, skyggen og det dobbelte motiv. Disse billeder fra symbolverdenen indlejres i værkerne via konstruktions- og vækstprincipper, og værkerne fungerer både som konkrete og mentale rum.

Baggrund og praksis
Eva Steen Christensens praksis udspringer fra den engelske skulpturtradition, hvor brugen af readymades og et udviddet materialefelt i 80’erne og 90’erne definerede et nyt og åbent skulpturbegreb. Hun har siden hen anvendt disse tilgange i en mere personlig og psykologisk baseret fortælling.
 
Ved at forskyde og bearbejde hverdagsobjekter og materialer fra deres oprindelige funktion og udtryk, bryder Eva Steen Christensen vores almindelige sansning af de ting, vi kender – i processen hvor objekt og materiale dekonstrueres findes en åbning til en ny perception.

Det gælder også, hvor Eva Steen Christensen benytter sig af naturens indbyggede kontrast: på den ene side er den i besiddelse af en stærk struktur og en indbygget matematik – på den anden side er den i sit væsen ukontrollabel og organisk.
Det kommer til udtryk på to meget forskellige måder i værkerne Forbidden Landscape fra 2012 og i Omsvøb fra 2011.

Beskrivelse og analyse af et karakteristisk værk
I værket Fencing fra 2006 tager Eva Steen Christensen udgangspunkt i et hvidt stakit. Det klassiske stakit er et billede på vores romantiserede drøm om hjem og vi forbinder det med noget hyggeligt og trygt.

Eva Steen Christensen har humoristisk og æstetisk forvandlet stakittet til historier om opbrud, om manglende fodfæste, om bevægelser på hovedet og på vrangen.
Det velkendte stakit er krøllet, det suser rundt som en halsbrækkende rutchebane med loops og vridninger.
Det hjemlige er her således først og fremmest en mental tilstand om grænser, der hvirvler rundt i en evig forhandling.

Portfolio