Ugens Kunstner – Ida Kvetny

Insisterende øjne, afsavede lemmer, planeter, mærkværdige gevækster og gafler er blot en lille bestanddel af rollebesætningen i Ida Kvetnys værker. I hendes signatur-blå nuancer skildrer Kvetny en verden frigjort fra ordnende principper. En billedstorm af figurer og ornamentik hamrer os i møde. Øjet finder sjældent hvile. Når man går nærmere og følger figurernes udviklinger og forbindelser, er det som at gå på opdagelse i et tankespind, hvor den ene tanke fører den næste med sig, indtil man lander et hidtil udkendt sted. 

Det ubevidste indtager en privilegeret plads i Kvetnys arbejde, hvor en intuitiv tilgang til billedskabelsen fører kunsten steder hen, hvor rationaliteten aldrig ville komme. Som når en spegepølsestump på en gaffel transformeres til det stativ, der holder en Saturn-lignende planet svævende (Ship, 2014).  Hun ligger sig i forlængelse af de surrealistiske kunstnere, der i starten af det 20. århundrede eksperimenterede med automatisk maleri og tegning, en teknik senere fulgt op af den abstrakte ekspressionisme som det fx kommer til udtryk hos Jackson Pollock. Bevidst manipulation og redigering af billedfladen sættes til side til fordel for den emotionelle, underbevidste arbejdsproces. 

Lydbilleder
”Two heads are hanging on, they almost lost their way. Doomed to fly in the silver sky.” Sådan lyder en sætning fra kompositionen til maleriet ”U”, der lige nu udstilles på galleri Christoffer Egelund på Kvetnys solo-udstilling: Large Flesh Coloured Containers.

Øverst i det vertikale maleri hænger, i bogstaveligste forstand disse to maskelignende ansigter fra en insektlignende formation, og udfordrer beskuerens fortolkningsevner. I samarbejde med musiker Camilla Kjær har hun skabt en elektro-musikalsk audio guide til Kvetny-universet, der med elektroniske rytmer, animation og blid sang fører os rundt i mylderet og tilføjer værkerne stemningsmættede lydbilleder.

Vi får oplevelsen af, at værkerne vækkes til live foran os og trænger ind i os med deres forførerende rytmer.

Misundelse og valnød
Kvetnys inspirationskilder er mangeartede fra street art og abstrakt ekspressionisme til mexicansk folkekunst, tegneserier og orientalsk ornamentik. Disse referencer er der rig mulighed for at udforske på den aktuelle udstilling hos Galleri Christoffer Egelund. Her opdager man også, hvordan Kvetny ikke holder sig til de todimensionelle medier, men også formgiver tredimensionelle kuriosa. På en metalplade på galleriets gulv er en forsamling gipsskulpturer, formet i ler og belagt med grafitpulver, stimlet sammen

De sære skabninger, der blandt andet tæller et metalfarvet bål, en lukket valnød og en potefod med knoglen stikkende ud af det afskårne kød, virker på en og samme tid vidlt fremmede og foruroligende velkendte. Vi har set dem før, nemlig i de omgivende malerier og tegninger. Figurerne står nu på gulvet foran os, som havde de brudt billedrammen og var sluppet ud i vores verden.

I hendes nyere værker er det ikke længere altid den blå farve, der får lov at dominere. Tegningerne holdes i sort-hvid, skulpturerne er metalliske og i det store maleri Invidia (latinsk for misundelse) er Kvetnys velkendte blå nuancer er erstattet af en mere dæmpet farveholdning, hvor gråtoner og kølige metalfarver får lov at fortælle historien. En historie om et indre følelsesliv, et sind i oprør, der uden problemer kan sættes i forbindelse med værkets titel. En mand med et drivende rødt ansigt virker som blikfang i det kaotiske billedrum. Fra hans hoved stiger en sky, hvorudaf der vokser et virvar af figurer, som var det hans tanker og følelsesliv, vi får adgang til.

Sci-fi Bosch
Kvetnys kunst kan ses som en billedlig opsummering af alle de indtryk, mennesker, objekter, vi møder i vores hverdag. Samtidig med at vi står over for Kvetnys private rum, møder vi den verden, vi selv befolker, den hverdag vi selv gennemlever. En verden, der til tider kan synes kaotisk og overvældende, travl og uoverskuelig. Men som Ida Kvetneys kunst også berigende, smuk og herligt udfordrende. Kvetny fylder billedrummet til bristepunktet, som var hun Hieronymus Bosch gone science-fiction, og som beskuer kan man kun glæde sig over, at more is more i Kvetnys øjne. 

Portfolio