Ugens kunstner: Jørgen Geisted

Små og store universer finder udtryk i Jørgen Geisteds malerier, der henter inspiration i de nære omgivelser i kunstnerens eget liv, men også peger mod en almengyldighed og en større, fælles verden.

Den danske kunstner Jørgen Geisted (f. 1949, autodidakt) har skabt sit helt eget, egenartede kunstneriske univers. Kunstneren skildrer velkendte verdner som udsigten fra sin lejlighed, hverdagsgenstande som en flaske eller et ur, og (selv)portrætter med karismatiske udtryk. Det er motiver fra kunstnerens eget liv, men der er en almenhed og genkendelighed i billederne, der umiddelbart fanger. Det kunstneriske univers udgår fra Geisteds eget liv, men det peger mod en meget større verden, vi alle er en del af.

Også Geisteds streg er særlig og karakteristisk: Naturalistiske skildringer med ekspressionistiske anstrøg og med et mærkbart surrealistisk spor. Ser man eksempelvis på maleriet Dollhouse Horror (2022), associerer man uvilkårligt til den tyske surrealist Hans Bellmers ’unheimliche’ fotografier af dukker. Uhyggen er ikke af Cindy Shermanske dimensioner, men kassens klaustrofobiske rum signalerer omvendt heller ikke uskyldig leg og barnlig glæde. Og som surrealister før ham, anvender Geisted også et fotorealistisk udtryk for at formidle en tilsyneladende genkendelighed. Der er forskydninger i billedelementerne, der fanger blikket. I Selvportrættet med stimulanser er rumgengivelsen åbenlyst forplumret, og billedet rummer en underliggende selvironisk tone, der afvæbner og inviterer os indenfor; dette kunstneriske univers angår også os.

Kunsten som metier

Det ligger Jørgen Geisted på sinde at reflektere over sin rolle som kunstner. Hvad vil det sige at male verden, at lægge den til skue for os andre dødelige – at give os adgang til hans univers? Geisteds naturalistiske gengivelser af genkendelige verdner er ladede med eftertænksom stemning, poesi, humor og endda maleriske skønhedsfejl – alt sammen fysiske gestalter, mentale billeder og forestillede virkeligheder, der fortæller vidt forgrenede historier om livet.

En række af hans væsentlige værker refererer således direkte til malerkunsten, kunsthistorien – som eksempelvis ung-renæssancen – til dét at være kunstner. Han drives af sin egen nysgerrighed på og undersøgelse af, hvad maleriet rummer, udover blot former, farver og penselstrøg. I mødet med Geisteds kunst er det meget mere end den stilistiske udfordring på spil. Det er først og fremmest et eksistentielt anliggende. Billedet Tempus Fugit (oversat fra latin: tiden flygter) synes med titlen at tale ind i en almen oplevelse af, at tiden har for travlt. Vi mindes om, at livet har en afgrænset tid; at intet varer evigt.

Det er ikke kun billedkunsten, Geisted finder inspiration i. Også musikken og litteraturen er væsentlige medspillere. Maleriernes stille energi besidder både melankolske ballader og jazzede, klassiske toner. Og de poetiske stemninger, der gror ud af denne musikalitet, kan opleves som et litterært univers, hvor man sammen med billedets fortællende ‘jeg’ føres hen til en indre verden, hvor vores fantasi og billedskabende evner hersker. Og også her afslører det sig, at Geisteds univers ikke alene befolkes af finurlige, skæve og kreative væsener. Både malerierne Psycho og Scarry Monsters peger på en indre dæmoni (om end ikke andet så i titlen), der også er en del af det energifelt, der hedder kunsten. En kraft, et ‘drive’, der omsat til Geisteds malerier får ret så forskelligartede udtryk.

Ikoner

I 2018 skabte Geisted en serie sort/hvide billeder: Ikoner. Motivisk adskiller den sig ikke væsentligt fra kunstnerens øvrige univers: Et udsnit af kunstnerens helte og idoler, inspirationskilder fra både litteratur, musik og film. Men udtrykket er radikalt anderledes: Serien er kemisk renset for farve og består udelukkende af sorte og hvide billeder. Geisted portrætterer eksempelvis Louis Armstrong, James Joyce, Bob Dylan, John Wayne og Anne Frank i en uhierarkisk sammenstilling. De er alle lige gyldige som sindbilleder på Geisteds egen erindring fra sin tid som barn og ung. Billeder og indtryk der står stærkt, ikke blot i hans personlige arkiv, men i en kollektiv erindringshistorie. Serien minder samtidig om, at Geisted har andet end blot en fascinerende motivkreds i ærmet. Hans maleriske udtryk og stil står kraftfuldt i de markante, ekspressive penselstrøg uden brug af billige tricks som farve og rum.

Et storslået mini-univers

Geisted skaber med andre ord universer, der er langt mere end blot form og farve. Han skildrer mennesker, han maler selvportrætter, han insisterer på de nære ting. Det er i disse ret uprætentiøse motiver han formes af, kunstnerisk og menneskeligt. Hans egen, personlige investering i det maleriske univers kan mærkes. For den sensitive betragter er malerierne udtalt menneskelige. Man kan uden filter spejle sig i dem.

Uanset hvor undseelig og intim en verden Jørgen Geisted skildrer, er hans ambition at åbne for uendelige universer og fantastiske fortællinger. Motiverne hentes indefra, fra hans egen verden og virkelighed. Selvportrætter, opstillinger af hverdagens genstande, figurer i dagligdagens rum. De er tæt på, samtidig med, at billederne peger på et univers med en langt større vidde end blot lærredets todimensionale rum. I sine billeder hylder Geisted det lille liv, og ophøjer det til at være lige så betydningsfuldt som fortidens historiemalerier.

Se Portfolio nedenfor