Ugens kunstner – Kirsten Dehlholm

I Kirsten Dehlholms værkproduktioner finder der ofte en dreven genforhandling af velkendte genrer såsom teater, musik og billedkunst sted.

Hotel Pro Forma fylder 30 år og fejrer det med udstillingen Dagens kage er en træstamme på Kunstforeningen Gl. Strand. Foto: Claudi Thyrrestrup

I Kirsten Dehlholms værkproduktioner finder der ofte en dreven genforhandling af velkendte genrer såsom teater, musik og billedkunst sted.

info

Kirsten Dehlholm og Hotel Pro Forma kan netop nu opleves i Kunstforeningen GL STRAND indtil den 29. nov. 2015.

Kirsten Dehlholm. Foto: Ditte Valente
Kirsten Dehlholm. Foto: Ditte Valente
Kirsten Dehlholm er oprindeligt uddannet tekstilkunstner, men kan også kalde sig instruktør, skribent, foredragsholder og billedkunstner.

Hun har ændret vores forståelse af teatergenren med Billedstofteater (1977-1985), en eksperimenterende teatergruppe samt med et af Danmarks mest markante performanceteatre Hotel Pro Forma (siden 1985). Dehlholm er drevet af en vedvarende nysgerrig undersøgelsestrang; en måde at betragte verden på ny.

Sanselige billeddannelser

Grundlæggende er missionen for Dehlholm at udfordre teatrets traditionelle fokus på det narrative forløb og årsagssammenhænge. Det psykologiske og narrative plot lader Dehlholm andre om. Hun tager afsæt i et teater, hvor omdrejningspunktet er sanselige tableauer, der består af lyd, lys og en scenografi inspireret af billedkunsten.

Hotel Pro Forma har fra start markeret sig som avantgardistisk frontløber i dansk teaterhistorie. I Hvorfor blir det nat, mor (1989) befinder tilskuerne sig for eksempel i femte sals højde, hvorfra de i fugleperspektiv ser ned gennem en skakt på de medvirkende og et oplyst gulv. Fra højden bevæger de medvirkende sig omkring som mystiske tegn og svævende figurer.

I OPERATION: ORFEO (1993) dissekeres operaen som genre; scenen er en trappe, og de koreograferede bevægelser skaber stramme, næsten maleriske strøg. Hver opsætning er et eksperiment med lyd, lys, perspektiver og perception. Man træder ind i sanselige raritetskabinetter, hvor undersøgelsen af form og indhold blander sig for øjnene af en.

Kirsten Dehlholm er nærmest en genre i sig selv, der gentænker og stiller spørgsmålstegn ved vores forestillinger om subjektet, rummets konstruktioner, om tekst, om lyd og lys. Samtidig med at Dehlholm tematisk forsøger at gå i takt med vores komplekse samfund, har Dehlholms forestillinger et stort ønske om at sætte et aftryk i sind og krop.

Hotel Pro Forma: Operation Orfeo. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Operation Orfeo. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Operation Orfeo. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Operation Orfeo. Foto: Roberto Fortuna

… nu skal det markeres

30 års undersøgelse af form og genre, af forskydning af forholdet mellem, hvad vi ser, og hvad vi hører, markeres med en anderledes udstilling på GL STRAND, hvor rum for rum bliver indtaget med stedspecifikke iscenesættelser.

Værker fra arkiverne flytter ud af teatret og ind i billedkunstens rammer, og udstillingen viser både nye værker og peger tilbage på nogle af de helt store opsætninger fra Hotel Pro Formas repertoire. Og selvom begrebet proforma betyder »for formens skyld«, er det ikke en substansløs overfladebehandling, man bliver del af hos Dehlholm. Det er snarere en konkret sanselig og poetisk virkelighed, hvor et utal af udtryksformer går i dialog med hinanden og skaber nye helheder.

Kirsten Dehlholms radikale facon, som i konstant bevægelse undersøger omdrejningen af det forudsigelige, kan opleves som ét stort scenografisk kunstværk, der samtidig inviterer publikum til at indtage GL STRANDs omgivelser på nye måder. Hendes stramme, komplekse og konceptuelle kunstmontager er meditative og symbolske handlinger, et sanseligt iscenesat univers, der også konfronterer os med spørgsmålet om, hvad kunst er – og fremhæver, hvordan kunst altid er iscenesat.

Portfolio

Hotel Pro Forma: Udsigten. Foto: Kirsten Dehlholm

Hotel Pro Forma: Kosmos+, 2014. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Kosmos+, 2014. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Kosmos+, 2014. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Kosmos+, 2014. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Den der hvisker lyver, 2012. Foto: Claudi Thyrrestrup
Hotel Pro Forma: Den der hvisker lyver, 2012. Foto: Claudi Thyrrestrup
Hotel Pro Forma: War Sum Up, 2011. Foto: Gunars Janaitis

Hotel Pro Forma: Jeg er kun skindød, 2005. Foto: Roberto Fortuna
Hotel Pro Forma: Jeg er kun skindød, 2005. Foto: Roberto Fortuna

Fakta

Udstilling

Dagens kage er en træstamme

6 nov 2015 29 nov 2015

Hotel Pro Forma

Kunstforeningen GL STRAND Se kort og tider

Fakta

Kirsten Dehlholm er født i 1945, uddannet tekstilkunstner og bor og arbejder i København. Dehlholm har gennem årene modtaget en række priser, herunder Eckersberg Medaillen i 1994, Thorvaldsen Medaillen i 2013 og senest Reumert-prisen i år.