Ugens kunstner – Malene Landgreen

Af
12. april 2017

Malene Landgreen arbejder med afsæt i det konkrete maleri og har ved flere lejligheder arbejdet med hele rummet og skabt in situ værker til udstillinger. Ligeledes står hun bag en række offentlige udsmykninger på skoler, sygehuse og private virksomheder.

Malene Landgreen: Artistic Reality, 2017. Gl. Strand. Foto: Torben Eskerod

Malene Landgreen arbejder med maleriets grundlæggende komponenter: Farve, form og linje. Farver, former og linjeforløb sættes sammen i nøje afstemte kompositioner af farverelationer, der typisk har geometrien som afsæt, men også momentane gestikulationer af lyriske, organiske og stoflige udtryk indfinder sig til tider i maleriet, som en del af Landgreens vokabular.

Malene Landgreen. Foto: Erik Nørregaard Gravesen

Med sine enkle virkemidler og kraftfulde farver har hun bevæget sig langt ud over maleriets rammer og har igennem en årrække skabt store udsmykninger af private og offentlige rum i sine in situ-projekter. Både malerier og in situ-installationer er centrale elementer i hendes aktuelle soloudstilling Artistic Reality i Kunstforeningen GL STRAND.

Malene Landgreen: Color State, 2009. Maleriinstallation. Charlottenborg Kunsthal. Foto: Anders Sune Berg

Malene Landgreen arbejder i en malerisk tradition med afsæt i det konkrete maleri, der var genstandsløst og i stedet sammensat af enkle, nonfigurative former med strukturer opbygget af linjer og farver. Men også senere maleriske udtryk fra 1960’erne og installationskunstens inddragelse af beskueren er vigtige forudsætninger for Landgreens kunstneriske virke.

Hun har i de senere år eksperimenteret med maleriske rum og perspektiver, der helt konkret udfordrer vores sanser og inddrager optiske illusioner, som fx spejlinger og tredimensionelle malerier. Landgreen har tidligere ved flere forskellige lejligheder arbejdet med hele rummet og skabt in situ værker til forskellige udstillinger. I Matisse & på Statens Museum for Kunst (2005) dannede hendes levende penselstrøg og farverige plateauer baggrund for Matisses malerier, og hun gik ind i en direkte kunstnerisk dialog med ham. På Charlottenborg gik hun i 2009 linjen ud i Color State, hvor hun omdannede udstillingsrummene til en gennemgribende in situ-installation, hvor hun legede med og undersøgte forskellige optiske effekter og visuelle virkemidler.

Malene Landgreen er blandt sin generations mest sete kunstnere – i den forståelse, at vi er mange, der har oplevet hendes offentlige udsmykninger på skoler, sygehuse eller på private virksomheder. Her har hun igennem årene skabt markante forvandlinger af arkitektoniske rum og herigennem påvirket dem, der har deres gang der.

Malene Landgreen: In situ projects. Novo Nordisk, Hillerød, 2002. Foto: Henrik Capetillo

Et af hendes tidlige in situ-projekter er farvesætningen af Novo Nordisks fabrik i Hillerød fra 2002. Det største rum på fabrikken er den store produktionshal på 4000 kvadratmeter. Her valgte Landgreen at arbejde med en farvesætning af den lydabsorberende vægbeklædning, så hendes kunstneriske bearbejdning fremstår som en integreret del af bygningen, samtidig med at den griber radikalt ind i hallens æstetiske udtryk.

Udstillingen Artistic Reality i GL STRAND er sat sammen som en malerisk installation, hvor arkitekturen sætter konkrete fysiske rammer for de enkelte værker. I andre værker udfordrer Malene Landgreen den eksisterende arkitektur og den oplevelse og det blik, som vi normalt har på rummene i GL STRAND.

Portofolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående) 

Malene Landgreen: Artistic Reality, 2017. Gl. Strand. Foto: Torben Eskerod
Malene Landgreen: Artistic Reality, 2017. Gl. Strand. Foto: Torben Eskerod
Malene Landgreen: Artistic Reality, 2017. Gl. Strand. Foto: Torben Eskerod
Malene Landgreen: In situ projects. Vestforbrændingen, Glostrup, 2017. Foto: Michala Eken og Eagle Luftfoto

Malene Landgreen: In situ projects. INANO, Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus, 2013. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Malene Landgreen: In situ projects. INANO, Interdisciplinary Nanoscience Center, Aarhus, 2013. Foto: Helene Høyer Mikkelsen
Malene Landgreen: Color State, 2009. Maleriindstallation. Charlottenborg Kunsthal. Foto: Anders Sune Berg
Malene Landgreen: Matisse &, 2005. Maleriindstallation. SMK. Foto: Anders Sune Berg
Malene Landgreen: Matisse &, 2005. Maleriinstallation. SMK. Foto: Anders Sune Berg

Fakta

Malene Landgreen er født i 1962 og bor og arbejder i Berlin og København. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Academy of Fine Arts i Budapest. Læs hele Malene Landgreens CV her