Ugens kunstner – Martin Aagaard Hansen

Der er ikke ét enkelt billede på færde i Martin Aagaard Hansens værker men flere, der vikler sig ind i hinanden i en praksis, hvor billeder indsamles fra forskellige billedlagre og genbruges.

Stregen er ikke til at komme udenom i Martin Aagaard Hansens værker. For selvom, han er maler – uddannet fra kunstakademiet under professor Thomas Locher – så er den tegnede streg næsten altid nærværende. Som konturerne af figurer, der delvist træder frem, eller som kompositoriske streger, der indtager lærredet. Som i Sleep, hvor en kompleksitet af forskelligartede streger bygger værket op: Hastige, afsøgende streger, velovervejede og detaljerede streger, streger der optegner riddere og sovende ansigter, streger der udvisker selvsamme figurer.

Det er i et værk som dette svært ikke at se en hilsen til surrealismen og måske især til CoBra-kunstnernes arbejde med den såkaldte automattegning: En teknik, hvor én lang krøllet, snirklet streg kunne frembringe indtil flere forskellige, tilfældige – automatiske – væsner og skikkelser. Figurer fra det underbevidste. Heller ikke i Martin Aagaard Hansens værker er der ét enkelt billede på færde; men flere, der vikler sig bogstaveligt talt ind i hinanden og som gør det svært at dechifrere det enkelte element.

Og hvor kommer de så fra, disse mange figurer og elementer? Der er ikke noget enkelt svar, for de kommer fra mange forskellige billedlagre: Nogle billeder er fundet gennem søgninger på eBay eller lignende internetsider, hvor private tager billeder af mere eller mindre tilfældige ting, som de vil sælge: Et par buster, et spejl, et maleri. Andre gange er billederne hentet i virkelighedens verden, som for eksempel kompositionen i The Armswinger, der er fundet i et nu nedlagt skralderum på Nørrebro.

Andre steder er kilden måske gået tabt, som i værket The Herbal Prince, hvor en siddende skikkelse er bygget op af mange, korte penselstrøg, der fylder hele værkets flade ud og skaber én stor ornamentik. Forlægget til værket er nu ikke andet end en skitse i en skitsebog samt noten ”urteprinsen”. Som sådan er det også ligegyldigt, hvor hvert enkelt billede kommer fra, for de afspejler netop en praksis, hvor billeder indsamles og genbruges – nærmest upcycles – og får en chance til i stedet for at forsvinde på internettets store kirkegård.

På udstillingen Widnes, der netop nu kan ses på kunsthallen Rønnebæksholm, har Martin Aagaard Hansen brugt indsamlingsgrebet kuratorisk. Her viser han nemlig, sammen med egne værker, værker af situationisten Gordon Fazakerley (1937-2011).

Fazakerley – der var en del af kredsen omkring Asger Jorn og Jørgen Nash, men som aldrig blev alment kendt i sin levetid – havde ligesom Martin Aagaard Hansen en mangeartet og kompleks malerisk praksis. Disse ofte komplicerede værker med tykke lag af maling, vilde farver og kompositioner, der ikke altid er umiddelbart til at afkode, har Martin Aagaard Hansen ophængt side om side med sine egne værker, så kurateringen bliver et værk i sig selv.

Og ligesom det er tilfældet med Martin Aagaard Hansens malerier, så får også udstillingsmediet lov til at gå i mange forskellige retninger – fra de helt små formater til det helt store, fra de mere rolige, grafiske værker til dynamiske malerier og rastløse streger.

Der er altid mange forskellige veje at bevæge sig gennem Martin Aagaard Hansens værker, og en ny retning vil frembringe nye figurer eller sløre andre – uanset om man kigger på et maleri, en tegning eller grafik, eller om man bevæger sig gennem en udstilling.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)