Ugens kunstner – Pernille Kløvedal Helweg

Grafikeren Pernille Kløvedal Helweg er især kendt for sine grafiske prints af dyrespor. I denne uge er hun Ugens kunstner.

Pernille Kløvedal Helweg: Udsnit af én ud af 490 skildpadder til udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014 på Faaborg Museum til 1. marts. Foto: Torben Glarbo

Grafikeren Pernille Kløvedal Helweg er især kendt for sine grafiske prints af dyrespor. I denne uge er hun Ugens kunstner.

Pernille Kløvedal Helweg. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg er en samtidskunstner, der arbejder udogmatisk og anvender de materialer, som hun finder bedst til at udtrykke hendes idé eller koncept. Men selv om hun excellerer i mange forskellige medier som video, fotografi, installation og skulptur, så er kernen i hendes kunstneriske produktion stadig det grafiske medie.

Tegnenes sprog
Som ‘feltgrafiker’ udforsker hun fænomener i verden og lader disse fænomener afsætte deres spor på kobberplader, som bagefter trykkes og bliver til kunst; nærmere bestemt papirkunst. På den måde arbejder hun indeksikalsk, dvs. opfanger spor på fladen. Det bliver til tegn, der kan sammenlignes med skrift, der i tidernes morgen startede som ikoniske tegn eller billeder og senere udviklede sig til symbolske tegn, der henviser til en vedtaget betydning. Kløvedal Helwegs dyretegn er en slags skrift, som ‘formuleres’ eller ‘skrives’ af dyr med deres specifikke gangart, kadence eller rytme og særlige ‘fodaftryk’.

Hvaltegn
Kløvedal Helweg arbejder insisterende for at gøre sine kunstneriske visioner til virkelighed. Som da hun for nogle år siden fremstillede et kobbertryk af en grindehval, der var blevet dræbt på Færøerne. Måned efter måned, år efter år, ventede hun tålmodigt på ‘Grind’. Kufferten stod pakket og parat, for når buddet kom, ville hun straks tage til Færøerne for at opleve dette unikke, færøske ritual.

Pernille Kløvedal Helweg: Grindehval, 2011, kobbertryk. Foto: Ole Akhøj
Pernille Kløvedal Helweg: Grindehval, 2011, kobbertryk. Foto: Ole Akhøj

Det handlede ikke om en blodrus, men om at udnytte grindehvalens kunstneriske potentialer. Resultatet af denne tålmodige insisteren blev et fem meter langt kobbertryk af dens smukke krop. Ud af rejsen til Færøerne kom der også en video med optagelser af omtalte grindedrab. Heri kan man opleve havet ud fra Færøerne, som er farvet rødt af blodet.

Syd for bæltestedet
Pernille Kløvedal Helweg har i mange år været optaget af livet syd for bæltestedet. Det gælder i høj grad det erotiske, men i de senere år i lige så høj grad fødder og fodaftryk eller dyrespor. Her skal nævnes hendes både poetiske og visionære, sociologiske undersøgelse af menneskers fodbeklædning rundt om i verden, som hun udstillede i en serie fotografier med titlen FODENS GESTUS på Museet for Fotokunst Brandts i Odense i 2007.

Pernille Kløvedal Helweg: KØBENHAVN fra udstillingen FODENS GESTUS, 2007 på Museet for Fotokunst Brandts
Pernille Kløvedal Helweg: KØBENHAVN fra udstillingen FODENS GESTUS, 2007 på Museet for Fotokunst Brandts
Pernille Kløvedal Helweg: ALEPPO fra udstillingen FODENS GESTUS, 2007 på Museet for Fotokunst Brandts
Pernille Kløvedal Helweg: ALEPPO fra udstillingen FODENS GESTUS, 2007 på Museet for Fotokunst Brandts

Foden – men også hestehoven, kloven, poten eller elefanternes trædepuder – stabiliserer kroppen og sørger for, at vi kan holde os oppe på ‘stikkerne’ eller på ‘tæerne’. Og som en bøjelig og fleksibel knogleplatform for alle landdyr er den samtidig forudsætningen for vores mobilitet, så vi kan bevæge os rundt gående, cyklende, hoppende eller løbende. Ved at rette sit kamera – eller sin radernål, når hun laver tryk – nedad får hun fortalt nogle helt nye historier om sociologiske, etniske, stilmæssige og æstetiske sider af menneskenes eksistensvilkår og fordelingen af rigdomme rundt om i verden, for fødder afslører tingenes reelle tilstand.

Portfolio

Installationsview af selve arkivet på udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014 på Faaborg Museum til den 1. marts. Foto: Torben Glarbo
Installationsview af selve arkivet på udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014 på Faaborg Museum til den 1. marts. Foto: Torben Glarbo
Installationsview af BIXI tall fra udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014 på Faaborg Museum til den 1. marts. Foto: Torben Glarbo
Installationsview af BIXI tall fra udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014 på Faaborg Museum til den 1. marts. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg: Arkivkasser med skildpaddeportrætter, der har hvert sit spejlvendte citat på bagsiden. På udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014 på Faaborg Museum til 1. marts. Foto: Torben Glarbo

Pernille Kløvedal Helweg: Linoleumstryk på træfiner 27,5 x 27,5 cm, SKILDPADDE-ARKIVET, 2014. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg: Linoleumstryk på træfiner 27,5 x 27,5 cm, SKILDPADDE-ARKIVET, 2014. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg: GALAPAGOSFOD, 2014, gipsafstøbning. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg: GALAPAGOSFOD, 2014, gipsafstøbning. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg: Skildpaddeportrætter 27,5 x 27,5 cm på udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014. Foto: Torben Glarbo
Pernille Kløvedal Helweg: Skildpaddeportrætter 27,5 x 27,5 cm på udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET, 2014. Foto: Torben Glarbo
Installationsview af Oceanrummet på udstillingen HVALTEGN & DYRESPOR, 2011 på Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj
Installationsview af Oceanrummet på udstillingen HVALTEGN & DYRESPOR, 2011 på Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj
Pernille Kløvedal Helweg: HVALSKIND, 2011, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: HVALSKIND, 2011, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: Udsnit af HVALHALE, 2011, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: Udsnit af HVALHALE, 2011, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: LILLE IDAS FOD på 4 tons, 2010, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: LILLE IDAS FOD på 4 tons, 2010, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: PARIS fra udstillingen FODENS GESTUS, 2007 på Museet for Fotokunst Brandts
Pernille Kløvedal Helweg: PARIS fra udstillingen FODENS GESTUS, 2007 på Museet for Fotokunst Brandts
Pernille Kløvedal Helweg: GALAPAGOSSKILDPADDE_C, 2004, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: GALAPAGOSSKILDPADDE_C, 2004, kobbertryk. Foto: Hans Ole Madsen
Pernille Kløvedal Helweg: ISBJØRN, 2004, kobbertryk. Foto: Thomas Petri
Pernille Kløvedal Helweg: ISBJØRN, 2004, kobbertryk. Foto: Thomas Petri

Fakta

Udstilling

SKILDPADDE-ARKIVET

8 nov 2014 1 mar 2015

Pernille Kløvedal Helweg

Faaborg Museum Se kort og tider

Fakta

Pernille Kløvedal Helweg er født i 1946 og er autodidakt billedkunstner. Hun er repræsenteret på blandt andet Statens Museum/Kobberstiksamlingen, Museet for Fotokunst Brandts, Vejle Kunstmuseum og Det Kongelige Bibliotek.

Udvalgte soloudstillinger
2013 HVALTEGN, Politikens Galleri, København
2012 HVALTEGN & DYRESPOR, KUNSTEN, Aalborg & Stavanger Kunstmuseum
2012 OVERFLADENS DYB, Kunstetagerne, Hobro
2011 HVALTEGN & DYRESPOR, Vejle Kunstmuseum & Fuglsang Kunstmuseum
2007 FODENS GESTUS, Museet for Fotokunst Brandts, Odense.

Lige nu kan Pernille Kløvedal Helwegs værker opleves på udstillingen SKILDPADDE-ARKIVET på Faaborg Museum til 1. marts og Rønnebæksholm fra 28. marts til 7. juni 2015.