Ugens kunstner – Sif Itona Westerberg

Sif Itona Westerberg undersøger, hvilken plads og hvilket virke mennesket har i en tidsalder, hvor natur, menneske og teknologi efterhånden er blevet overlappende størrelser. Hun spekulerer i menneskeskabte klimaforandringer, som ikke kan ses med det blotte øje, og i hvordan vi skal forholde os til de teknologiske fremskridt, hvis fulde effekter hverken kan udredes eller […]

Sif Itona Westerberg: Punkter til Optegnelse og Arkivering, 2014. Foto: Lea Guldditte Hestelund

Sif Itona Westerberg undersøger, hvilken plads og hvilket virke mennesket har i en tidsalder, hvor natur, menneske og teknologi efterhånden er blevet overlappende størrelser. Hun spekulerer i menneskeskabte klimaforandringer, som ikke kan ses med det blotte øje, og i hvordan vi skal forholde os til de teknologiske fremskridt, hvis fulde effekter hverken kan udredes eller […]

Sif Itona Westerberg undersøger, hvilken plads og hvilket virke mennesket har i en tidsalder, hvor natur, menneske og teknologi efterhånden er blevet overlappende størrelser. Hun spekulerer i menneskeskabte klimaforandringer, som ikke kan ses med det blotte øje, og i hvordan vi skal forholde os til de teknologiske fremskridt, hvis fulde effekter hverken kan udredes eller afgrænses i én levealder alene. Fra 28. maj er hun aktuel i gruppeudstillingen Recollection, som er en del af Art Weekend Aarhus- programmet.

I sin skulpturelle, installatoriske og collagebaserede praksis undersøger Sif Itona Westerberg de aftryk, som mennesket og industrien sætter på vores planet. Hendes værker er taktile abstraktioner over aktuelle tematikker, der berører os alle, som klimaforandringer, det teknologiske fremskridt, psykologiske og økologiske systemer i krise.

Portræt af Sif Itona Westerberg. Foto: ??
Portræt af Sif Itona Westerberg

Overordnet undersøger hun effekten af, at mennesket i dag, i langt højere grad end tidligere, udgør en planetforandrende kraft. Hendes værker rummer elementer af dystopi og geologisk brutalitet, hvilket hun balancerer med en særegen æstetisk og ofte med et humoristisk twist.

Hendes værker lader sig ikke entydigt aflæse, og Westerberg forsøger ikke at konkludere på vegne af sin beskuer. Hun tilbyder rum for refleksion over konsekvenserne af vores eksistens og indvirken og undersøger, hvordan æstetik og sansning kan være med til at danne udgangspunkt for udarbejdelsen af nye etikker, forståelses- og handlingsrum.

Gips og afstøbning
Westerbergs foretrukne materiale er gips, som er et arkiveringsmateriale inden for kunst og arkæologi, der både er historiebevarende og -skabende. Dette relaterer sig på flere planer til de tematikker, som optager hende. I forlængelse heraf er afstøbningen en gennemgående metode i Westerbergs praksis. Her arbejder hun med det tomrum, eller ikke-rum, som opstår, der hvor noget har været, og kun dets kontur er tilbage.

Post (…), 2014. Foto: Anders Sune Berg
Post (…), 2014. Foto: Anders Sune Berg

Hendes hidtil mest omfangsrige værk, en ti meter lang frise fra 2014 af rå, armeret gips, afslører fragmenter af objekter, vi kender og bruger: tastaturer, kontorstole, engangskopper og ringbind nedsunket i gips. Objekterne er spor fra vores samtid, der dukker frem fra deres placering i fremtidige geologiske lag. Denne forskydning i tid skaber et rum, der gør de nu så bekendte genstande til fremmede fortidslevn.

At ‘de geologiske fund’ præsenteres i form af en frise, som henleder tankerne på fortidige epoker, får de samtidige objekter til at fremstå som antikke fragmenter og afslører, at vores samtid har sat markante spor i den geologiske og økologiske udvikling.

Værket bærer en ekstrem lang værktitel (se den gengivet nederst i artiklen). Den kredser om en række post-tilstande: “post supermarket chains, post factories, post traffic jams” og understreger dermed, at de objekter, vi ser i værket, befinder sig på den anden side af trafikkaos, af supermarkedskæder og fabrikker. Beskueren får mulighed for at træde ud af nuet og overvære vores samfund fra en (måske dystopisk) fremtid.

Portfolio

Ursuppe II, 2016. Digital collage
Ursuppe II, 2016. Digital collage
Ursuppe I, 2016. Digital collage
Ursuppe I, 2016. Digital collage
I have Forgotten how to Navigate by the Stars, 2015. Foto: Niels Fabæk
I have Forgotten how to Navigate by the Stars, 2015. Foto: Niels Fabæk
Installationsview fra udstillingen Uden Titel, Kunsthal Nord, 2015. Foto: Sif Itona Westerberg
Installationsview fra udstillingen Uden Titel, Kunsthal Nord, 2015. Foto: Sif Itona Westerberg
Fire Ape, 2015. Foto: Niels Fabæk
Fire Ape, 2015. Foto: Niels Fabæk
Perforated Landcape I, 2015. Foto: Niels Fabæk
Perforated Landcape I, 2015. Foto: Niels Fabæk
Installationsview fra udstillingen White Energy, Galleri Kant, 2015. Foto: Kevin Malcolm
Installationsview fra udstillingen White Energy, Galleri Kant, 2015. Foto: Kevin Malcolm
Strange Strangers, 2015. Foto: Sif Itona Westerberg
Strange Strangers, 2015. Foto: Sif Itona Westerberg
Core Drilling the Murky Midst of the Really Real I, 2015. Foto: Kevin Malcolm
Core Drilling the Murky Midst of the Really Real I, 2015. Foto: Kevin Malcolm
Core Drilling the Murky Midst of the Really Real II, 2015. Foto: Sif Itona Westerberg
Core Drilling the Murky Midst of the Really Real II, 2015. Foto: Sif Itona Westerberg
You can't cheat Karma / more gimme more, 2014. Foto: Sif Itona Westerberg
You can’t cheat Karma / more gimme more, 2014. Foto: Sif Itona Westerberg
Installationsview fra udstillingen Ny Ung Kunst, Gallery Martin Asbæk, 2014. Foto: David Stjernholm
Installationsview fra udstillingen Ny Ung Kunst, Gallery Martin Asbæk, 2014. Foto: David Stjernholm
Beep Beep!, 2014. Foto: David Stjernholm
Beep Beep!, 2014. Foto: David Stjernholm
Hostile Fossile, 2014. Foto: David Stjernholm
Hostile Fossile, 2014. Foto: David Stjernholm
Post (…), 2014 (detalje). Foto: Anders Sune Berg
Post (…), 2014 (detalje). Foto: Anders Sune Berg

Fakta

Den fulde titel på Sif Itona Westerbergs friseværk fra 2014: Post affirmative society, post food chains, post supermarket chains, post factories, post traffic jams, post efficiency, post maternity leave, post extended office hours, post home investments, post GMO cornfields, post bioengineering, post crisis, post cancer, post assaulted personal sphere, post creative management, post trippleshot hazelnut macchiato on the go, post elevators, post radiation, post fossil fuels, post economic growth spurt, post convulsive beauty, post Global Warming, post forever young, post Fuck For Forrest, post conscious consumerism, post 9 to 5 your way out of this, post Fairtrade Organic Pineapple in January, post Yoga, post H2O, post MegaMass 4000, post back to basics attempts, post working class heroes, post democratic warfare, post the rising of the masses, post NATO, post EU, post ergodynamic footwear, post white mans burden, post first world problems, post joined armed forces, post lip on lip action, post Greener City advocates, post lifeboats, post borders, post nations, post baked goods, post sunscreen, post implosion, post collapse, post work related hazards from sitting all day long, post bureaucratic release forms, post obesity epidemics, post public restrooms, post private property, post Collective Commons, post surplus value, post Slothism, post military, post post la petit mort, post mass extinction, post banana chocolate chip dairy ice cream, post monumental promises, post ecliptic architecture, post politicians, post liposuction, post famen, post Arctic, post Real Estate, post Lotto, post redemption, post retreat, post all you can eat seafood buffet, post holocaustic chicken farming, post human, post Office.”