Ugens kunstner: Steen Rasmussen

Lige siden Steen Rasmussen (f. 1954) tog afgang fra Det Jyske Kunstakademi i 1987, har han konsekvent arbejdet med at forene et figurativt fortællende sprog med abstrakte elementer. I de seneste år har han tilmed skabt en række grafiske iscenesættelser i det udvidede felt, hvor beskuerens interaktive omgang med værkerne er central. Steen Rasmussen er netop nu aktuel med NO BORDERS i Kunsthal Kongegaarden, der er en stedspecifik og kontekstuel udstilling, som består af en række tidligere og nyere værker samt borgerinvolverende og politisk-kritiske aspekter.Steen Rasmussen har siden begyndelsen af sin karriere været optaget af grafiske teknikker, håndværket og et billedes mange lag. Tematisk arbejder han med eksistentielle problematikker som død, liv og religion og især raderingerne indeholder mange historiske lag og betydninger, som nærmest fremtræder som aflejringer på fladen. Hans udvikling, eller måske rettere forvandling, er gået fra det ekspressive i 1980’erne til de i dag langt mere cool, konstruerede billeder med farver og geometriske former i flere lag.

I de seneste år er han tilmed begyndt at udfordre sig selv og sin velkendte grafik ved at eksperimentere med grænserne for den grafiske praksis. Han har udviklet sine todimensionelle tryk til rumlige og interaktive iscenesættelser, hvor beskuerens fysiske tilstedeværelse er central.

Grafiske installationer

Steen Rasmussens stigende interesse for interaktion mellem beskuer og værk blev tydelig på hans soloudstilling Grafisk Metamorfose på kunstcentret Silkeborg Bad i 2013. I ét rum var flade grafiske tryk transformeret til fire sorte og røde skulpturer, der alle var skabt ud fra fotos af monumentale, brasilianske gravmonumenter. I andre rum trådte man ind i en række ruminstallationer beklædt med udskårne motiver og alle med subtile referencer til grafisk arbejde og til kunstcentrets historie, der fortæller om sygdom, behandling, lys, vand og håb.

En ruminstallation var udformet som en slags spejlkabinet og domineret af gengivelser af såvel portrætter af patienter som den omgivende natur og vandet. En anden installation bestod dels af udskårne plader også med motiver fra stedet og dels af en mere let og luftig installation med foto, lys, lyd og let hvidt stof, som er de klude, man bruger til at tørre grafikpladerne af med.

Modsat traditionelle grafiske billeder kan disse rumlige og stedspecifikke installationer ikke opleves eksklusivt og ensidigt visuelt ud fra én særlig blikposition. Tværtimod kræver Steen Rasmussens grafik i det udvidede felt, at beskueren bevæger sig rundt i den for at kunne indfange formerne og forstå værkernes narrative og historiske betydninger.

Og ved at skabe snævre passager, som man er nødt til nærmest at kante sig igennem og samtidigt beklæde de arkitektoniske og skulpturelle former med spejle, bliver man som beskuer kropsligt inddraget og fysisk involveret i sin kunstoplevelse. Spejlingerne er med til at fuldende ens endelige billede.

Labyrintisk passage

Også på sin soloudstilling NO BORDERS i Kunsthal Kongegaarden giver Steen Rasmussen prøver på sit grafiske arbejde i det udvidede felt. I værket Berliner Luft- og Badeparadies, der tager udgangspunkt i et forladt badeland i bydelen Neukölln, bliver man således inviteret ind i en stor grafisk labyrintisk passage, der nu er blevet en del af Kongegaardens historiske arkitektur.

Med udgangspunkt i egne fotografier fra det dystopiske badeparadis har Steen Rasmussen forvandlet linjer, skygger og motiv til udskårne, organiske sorte former, der enten rejser sig vertikalt fra jorden eller vokser horisontalt ud af væggen. Sorte silhuetter skildrer forfaldets skønhed og lysspots skaber finurlige skygger på de hvide vægge, der ændrer karakter og udtryk efter, hvor man befinder sig i rummet. Som beskuer bliver man kropsligt involveret i sin kunstoplevelse.

Borgerinvolverende og kritisk

Steen Rasmussen har i mange år også arbejdet med at skabe borgerinvolverende og politisk-kritiske kunstprojekter i såvel danske udkantsområder som globale brændpunkter. Sammen med den japanske kunstner Rikuo Ueda har han siden 2001 indsamlet vind i hele verden og skabt Wind – Visualizing the immaterial som et konceptuelt work-in-progress.

Inden døre i kunsthallen kan projektet opleves som en videreudviklet og lokal forankret version, der består af en række zinkdåser, et svævende podie med neonlys og fotoprints af flere hundrede indsamlinger af vind. Mennesker fra hele kloden står side om side i alle mulige farver og klæder med deres vinddåse i hænderne i forsøget på at indfange noget af den omkringhængende atmosfære, som vil alle er så afhængige af.

I den offentligt tilgængelige Kongegaardshave dokumenterer en række store bannere på specialfremstillede stativer vindindsamlinger i Palæstina, Israel, Kina, Tibet, Serbien, Sarajevo, Korsør og Halskov. Ved at sammenstille politiske brændpunkter præget af bitter uforsonlighed med den lokalt kendte, og måske noget postulerede, forskel mellem korsoranere og halvskovitter er værkets primære mål at spejle det lokale i det globale og vice versa.

Udstillingens titel NO BORDERS refererer således både til den rumlige grafikoplevelse, menneskers mangfoldige meninger og den tvetydige, grænseløse vind, der metaforisk er positiv, men aktuelt med pandemier og forurening også er temmelig problematisk.

Se portfolio nedenfor