Ugens Kunstner – Troels Sandegård
Troels Sandegårds værker overskrider modsætninger mellem krop og miljø, samfund og natur og ikke mindst videnskab og æstetik.
Troels Sandegårds værker overskrider modsætninger mellem krop og miljø, samfund og natur og ikke mindst videnskab og æstetik.
Troels Sandegård er interesseret i æstetiske og videnskabelige formdannelsesprocesser, udvekslinger mellem krop, tænkning og sansning samt ikke mindst disse områders gensidige påvirkninger.
Et særligt undersøgelsesfelt hos Sandegård vedrører indkapslingen og anskueliggørelsen af de naturlige omgivelsers materielle beskaffenhed, således som det lader sig aflæse gennem støv, sved, mikroorganismer, luftens usynlige partikler og øvrige ’immaterielle’ substanser. Værkproduktionen kan på denne måde siges at antage karakter af videnskabelig visualisering. Men den handler også om at udvide forståelsen af, hvad der definerer kunstobjektet i det hele taget, eftersom Sandegård overalt vægter det processuelle. Anvendelsen af laboratorieudstyr og industrielt fabrikerede elementer forlener derudover det samlede udtryk med visse ready made-kvaliteter, hvorved værkerne tilføres diskrete og uvisse betydninger i udstillingsrummet.
De enkelte elementer i Sandegårds kunstpraksis taler således deres eget kryptiske tingssprog, men det er i selve overlejringerne mellem krop, de naturlige omgivelser og værk, at betydningerne for alvor sættes i spil.
I værket Ghost (2012) indgår eksempelvis et spejl, der ved hjælp af køleteknologi aftegner fugtigheden fra udstillingens tidligere – og altså nu fraværende – besøgende i form af kondens.
Selvrepræsentation
Og værket Self-portrait, respiration and perspiration (2014) består af en perspirationsmekanisme, der ved hjælp af en pipetteanordning drypper en væske med samme kemiske sammensætning som kunstnerens sved ned på en rektangulær aluminiumsplade. Dette sker i et interval svarende til kroppens konstante perspiration. Med tiden aflejres saltene i den kemiske væske og danner mineralske, stalagmitagtige strukturer. Fra et vist perspektiv kan vi aflæse værket som et selvportræt – eller måske snarere en selvrepræsentation – men det fungerer ligeledes som en påmindelse om, at vi ikke er én, men mange kroppe eller legemer. Sandegård synes under alle omstændigheder ikke at ville anerkende værensformernes eller –mådernes adskilthed, og orienterer sig derfor i sin kunst mod en mere grundlæggende molekylær væren, i overensstemmelse med hvilken kroppen sættes i tættere konkret-materiel forbindelse med dens omgivelser og disses evigt voksende og udsivede betydninger.
Registreringen af de ændrede tilstande i stoffet fungerer også på et konceptuelt plan, men der er samtidig noget esoterisk på spil i Sandegårds beskæftigelse med de fænomener, der før værkets realisering ofte forbliver usynligt for vores blik.
Sandegårds værkpraksis overskrider vante modsætninger mellem kroppen og dens miljø, samfundet og naturen samt ikke mindst videnskaben og æstetikken. Og hermed formuleres skulpturelle udsagn som – potentielt set – har vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af egenkroppen og livet i det hele taget.
Sandegård har netop modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.
Portfolio
Fakta
Udstilling
Maskine!
14 jun 2014 28 sep 2014
Troels Sandegård, Jørgen Michaelsen, Henrik Menné, Pernille With Madsen, Uffe Isolotto, Kristofer Hultenberg, Franciska Clausen
Holstebro Kunstmuseum Se kort og tider
Fakta
Troels Sandegård, 1979.
Bor og arbejder i København.
Uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 2000-2007
Modtog for nylig Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.
Udvalgte udstillinger
Soloudstillinger:
2014
Bodies and Bodies, Overgade. Institut for samtidskunst.
2011
A parallel myth of the death of the Greek giant Typhoon and other interpretations of Vortex, Gallery Christina Wilson, Copenhagen, DK
2010
The massive void, Esbjerg Kunstmuseum, DK
Exhale, Supernova, Latvia
2007
Echoes, Galleri Christina Wilson, DK
2005
Environmental Harmony, NR2, DK
Gruppeudstillinger:
2013
Echoe, Gallery Christoffer Egelund, DK
New Garden City, Traneudstillingen, DK
2012
Painting with out paint, David Risley Gallery, DK
Life clock, Den Frie, DK
The dust blows forward, and the dust blows back, Ufo Percents, D
2011
Monument Valley, Ufoprecents, D
2010
Waterworks, Randers Kunstmuseum, DK
2009
Nice sizes, good prices, Gallery Christina Wilson, DK
Spaciuox, Lambretto Art Project, Italy
Update, Kunstværket, DK
Deep End, Pladsen, DK
It’s Raining Men!, Galleri Christina Wilson, DK
2008
Chaotic resonans patterns in excitable media, West Germany, D
Naturligvis, Esbjerg Kunstmuseum, DK
Skulptur i Eventyrhaven, DK
2007
EXIT 07, Gl.Strand, DK
Magtdemonstrationer på Kronborg, Kronborg, DK
Forårsudstillingen, Den Frie Udstillingsbygning, DK
2006
Nu her og aldrig mer, Den Frie Udstillingsbygning, DK
Efterårsudstillingen 2006, Charlottenborg, DK
3D Wonders, Dunk, DK
Add x to (n), Museet for Samtidskunst, DK
2005
Duel, Charlottenborg, DK
2004
Keramik, Kopenhagen, DK
Selvsving Elektronica, Studenterhuset Næstved, DK
Selvsving på Kopenhagen, DK
Off Shore, Srinakharinwirot University, Thailand
2003
Rumklang, Vordinborg Havn DK
Resonans, Q, DK
Selvsving, Køge Skitsesamling DK
Vågn op, Køge Galleriet, DK
Formskrift, Q, DK
2002
Brøl, Zoo, DK
2001
Henne hos slagteren, nede i kælderen, DK
Scheiss trampolin, Aix NV, DK
2000
Hulrum, Vordinborg DK
Charlottenborgs Forårsudstilling, DK