Video – Kaspar Oppen Samuelsen

1. juni 2018

Den 8. juni åbner Viborg Kunsthal dørene for Kaspar Oppen Samuelsens udstilling While the Others got Composed; the Foot and the Dial went for a Stroll, som består af nye skulpturer og malerier, skabt specifikt dertil.

Kaspar Oppen Samuelsen arbejder på værker i metal til en stor soloudstilling i Viborg Kunsthal. Stillbillede fra video.

Den 8. juni åbner Viborg Kunsthal dørene for Kaspar Oppen Samuelsens udstilling While the Others got Composed; the Foot and the Dial went for a Stroll, som består af nye skulpturer og malerier, skabt specifikt dertil.

Den 8. juni åbner Viborg Kunsthal dørene for Kaspar Oppen Samuelsens udstilling While the Others got Composed; the Foot and the Dial went for a Stroll, som består af nye skulpturer og malerier, skabt specifikt dertil.

Kaspar Oppen Samuelsen arbejder for det meste i papir eller på lærred, men med et ønske om at få sine tegninger ud i rummet og give dem en mere skulpturel dimension har han i Statens Værksteder for Kunsts lokaler arbejdet på store figurer i metal – et materiale, som han ikke ellers har prøvet at arbejde med.

Figurerne er stykket sammen af forskellige anatomiske elementer, som ikke nødvendigvis er tænkt sammen på forhånd, og som derfor ender med at få karakter af collager. Kroppene er lavet af industristålplader, men udover metal arbejder Oppen samuelsen også med ler. Leret får en lys rødlig farve ved brænding på 1050 grader og forbinder sig på denne måde med det røde i de rustne stålstænger.

I soloudstillingen på Viborg Kunsthal vil de store skulpturer skåret i metal kunne opleves blandt små keramikskulpturer installeret på borde eller malet i stor skala på lærreder, og tilsammen vil de danne et alsidigt samfund af sælsomme væsner i et fabulerende billedunivers.

Nedenfor kan du høre Kaspar Oppen Samulensen fortælle om sine overvejelser og arbejdsprocessen med værkerne i Statens Værkstæder for Kunsts lokaler.

Kilde: SVFK

Fakta

Kaspar Oppen Samuelsen er født i 1977 og uddannet 2000-2003 på Goldsmiths College, University of London, og 2008-2011 på Det Kgl. Kunstakademi i København.