Vind præmieret kunst
KLUB KUNSTEN.NU udlodder en del af Karin Lorentzens præmierede installation Cultivator.
KLUB KUNSTEN.NU udlodder en del af Karin Lorentzens præmierede installation Cultivator.
info
Cultivator blev vist på udstillingsstedet Skulpturi.dk i Store Kongensgade og bestod af en række gipsblomster og et knasende lag af visne kronblade og gipsrester.
Karin Lorentzen har efterfølgende doneret en samling af disse blomster og bladrester til udlodning blandt medlemmerne af KLUB KUNSTEN.NU i marts måned.
De enkelte gipsobjekter har en højde mellem 2 og 15 cm og har en samlet værdi af 4.600 kr.
Klik ind på www.kunsten.nu/klub og læs mere om hvordan du kan vinde præmier
Gipsobjekterne er lavet ud fra en særlig arbejdsgang. Karin Lorentzen forklarer:
”Jeg har fyldt blomster med gips og herefter trukket kronblade og støvdragere af.
Den levende blomst er nu forvandlet til en skulpturel form, som er foreviget i gips. Afstøbningerne er fastgjort til loftet, mens gulvet er dækket af arbejdsprocessens efterladenskaber.”
Udstillingen Cultivator blev præmieret af Statens Kunstfond med 50.000 kr. Kunstfonden udtalte i forbindelse med præmeringen at "totalinstallationen er overordentlig gennemført og virkningsfuld, og den peger med sit skrøbelige stukloft på menneskets kontrol over naturen og altings forgængelighed".
Fakta
Fakta
Karin Lorentzen (f 1968) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002 og har derudover en klassisk billedhuggeruddannelse fra Paris. I 2006 modtog Karin Lorentzen Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.