Virtuel fingermaling, rigtig pudekamp

Det var lidt af en udfordring overhovedet at finde ud af, hvor og hvornår jeg kunne besøge udstillingen Playform Mobile Exhibition , der arrangeres af det uafhængige brugerdrevne samlingssted Platform4.

Information om åbningstider figurerede ikke umiddelbart på Platform4’s hjemmeside, og da jeg en lørdag først på formiddagen dukkede op i Karolinelund, hvor Platform4 har deres base, indtil forrige år var det hjemstedet for Aalborgs gennem mange år skrantende tivoli, var udstillingen aflåst.

På jagt efter den mobile udstilling
Dog fik jeg at vide, at jeg ugen efter ville kunne bese udstillingen i Østre Anlæg. Ugen efter dukkede jeg op, men der var ikke nogen udstilling. Tilbage til Platform4 folkene i Karolinelund, hvor der ikke var meget liv den dag. Dog fik jeg en mailadresse og til sidst en aftale i hus.

Udstillingen er, som det fremgår af titlen, en mobil udstilling. Indtil videre finder man den i Karolinelund, men på et tidspunkt flytter den til Thisted, Brønderslev og formentlig Hjørring…. Forvent ikke som en anden gammel kunstanmelder åbningstider fra 10-17. Hold øje med hjemmesiden: www.platform4.dk

Open call udstilling
Playform er blevet til på basis af et open call, der opstiller nogle ganske snævre præmisser: Værkerne må ikke fylde mere end en kubikmeter, de skal kunne løftes af to personer, de skal kunne betjenes af ikke-specialister, de må ikke kræve andet end almindelig 230V strøm for at virke. Værkerne skal fungere i den begrænsede ramme containeren udgør uden, at de generer hinanden og endelig foretrækkes værker, der opererer med interaktive elementer.

Resultatet af dette oplæg er blevet 6 små meget forskellige værker: Du kan male med digital fingermaling, lytte til din egen skrift elektronisk fortolket, bygge baner i computerspillet Grannys Backyard ved hjælp af træklodser, og du kan tage strøm på ormene i Louise Tofts mini-økokredsløb BioCult.

Kun med værket Starlights af Morten Jensen hensættes man i en traditionel beskuerrolle. Alligevel er værket ikke uinteressant, da dets anvendelse af Pico-projektorer og flash-animationer, måske kan være med til at lægge op til fornyelse af et ellers så støvet tema som ’udsmykning af det offentlige rum’.

Kunstnerisk pudekamp
Endelig var der pudekamp – ikke virtuel, men rigtig pudekamp. Slagene registreres på en skærm og op til 6 deltagere er muligt. Det er en enkel, men effektfuld måde at inddrage den krop, der ellers så ofte er mere eller mindre tilsidesat ikke blot i kunstoplevelsen, men også i vor daglige omgang med interface, der positionerer os i relativ isolation og som hovedsageligt cerebralt engagerede. Pudekampen var – om jeg så må sige – pinlig på en interessant måde.

Måske er der noget om, at ting bliver lidt bedre, når man skal arbejde for dem. I hvert tilfælde var det en stor fornøjelse at opleve denne lille udstilling og møde nogle mennesker, der kan tage initiativ, og som udviser entusiasme i forhold til det, de laver.

Særligt i provinsen har vi brug for dette engagement, hvis der skal være et alternativ, et supplement til de veletablerede institutioner. Derfor håber jeg, at man i Aalborg kan se potentialet i at give Platform4 så frie rammer så muligt på det gamle tivolis areal sådan, at Karolinelund atter bliver et besøg værd for legebørn.