Visioner for børn
Onsdag 24. februar sætter Nikolaj Kunsthal fokus på kunst i børnehøjde med arrangementet Vision Salon: Børn sætter dagsordenen – en salon om børneudstillinger.

I samarbejde med Bikubenfonden og kunsten.nu inviterer Nikolaj Kunsthal til salonen Børn sætter dagsordenen, der forsøgsvis vil tage temperaturen på, hvad der rører sig indenfor arbejdet med udstillinger for børn.
I diskussionsoplægget hedder det, at “børneudstillinger får større og større plads i det kunstinstitutionelle landskab. Museerne og kunsthallerne har taget denne pædagogiske opgave på sig med ambitiøse og eksperimenterende tiltag, der enten udvikles i samarbejder med kunstnere eller med udgangspunkt i samlingen. Men hvilke tanker ligger der bag tiltagene? Hvordan arbejder institutioner rundt omkring i Danmark med denne målgruppe? Kan vi tale om en særlig æstetik for børn? Kan børneudstillingerne og formidlingen heraf være med til at styrke børns kreative og analytiske læring? Og skal udstillingen primært leve op til læringsmål eller følge en kunstnerisk dagsorden?”
Salonen er den første ud af fire, og i samtalen deltager Lise Sattrup, ARKEN; Ida Brændholt Lundgaard, ph.d. studerende i Kulturstyrelsen og Trine Boesen, billedkunstner og aktuel med sanseudstillingen “Hullet i muren” på Brandts. Samtalen modereres af Hilde Østergaard, leder af undervisning og skoletjeneste i Nikolaj Kunsthal.