Foto: Simon Skipper

Partnerinfo Art Matter Festival 2025

Bliv en del af Art Matter Festival 2025
Har I interesse i at deltage i Art Matter Festival 2025 med en begivenhed inden for samtidskunst?
Vores mission er at skabe nye og anderledes møder med kunsten. Vi vil fremhæve det stærkeste og mest visionære arbejde inden for samtidskunsten, men derudover er der nærmest ingen begrænsninger for, hvem der kan deltage i festivalen. Vi rummer alle former for aktiviteter som eksempelvis udstillinger, talks, guidede tours og events. Både nye og etablerede aktører deltager fra udstillingssteder, til gallerier, kunsthaller og projektrum.
Ønsker du at deltage, så kontakt os på program@artmatter.dk for yderligere information. I mailen må du gerne kort nævne, hvilken aktivitet du ønsker at bidrage med til festivalen.
Vigtige datoer
Når vi er blevet enige om et samarbejde, skal du sende en programskitse inden den 19. februar.
Programskitsen skal indeholde dit program (udstillinger og events) i kort form: eventtype, eventuel titel, kunstnere, datoer og gerne tidspunkter. Programskitsen er ikke bindende.
Selve programindholdet med beskrivende tekster og fotos skal indsendes inden den 18. marts. Vi udsender information herom senere.
Selve festivalen åbner torsdag den 15. maj på Kunsthal Nikolaj og varer til og med lørdag den 24. maj.
Hvad får man som partner?
Samarbejde om at skabe synlighed på sociale medier, i pressen og på artmatter.dk.
Festivalavis med interviews, guides og omtaler.
Et fælles program af det bedste fra samtidskunstscenen, som den udvikler sig nu i Øresundsregionen.
Et stærkt professionelt program, hvor vi inviterer internationale fagfolk til byen og arrangerer møder med både institutioner og kunstnerne selv.
En række formater, hvor kunstnerne og deres publikum får mulighed for at møde hinanden direkte, f.eks. talks, ferniseringer og guidede Art Tours.
Vores faste formater
Art Mornings
Art Matter Festival 2025 får et bånd af morgensamtaler om kunsten, møder med kunstnerne selv over morgenkaffe, gerne for publikum på vej på job. Vi arbejder allerede med en række udstillingssteder om at skabe Art Mornings, men vi hører gerne fra jer, hvis I også planlægger et event.
Art Tours
Art Matter Festival er som altid optaget af at binde kunstscenen sammen på tværs og skaber derfor også i år Art Tours for udstillingssteder med geografi og/eller tematik til fælles. Besøg i studios og atelier er publikum begejstret for; det er vi også. Vi tager derfor kontakt til udvalgte kunstnere og udstillingssteder, men hører også gerne fra jer, hvis I kan se jer i formatet Art Tours.
Art Talk
Møder med kunstnerne selv er og bliver Art Matter Festival's hjertebarn, så samtaler, hvor kunstnere eventuelt sammen med andre fagligheder belyser samtidskunsten, er meget velkomne. Art Talks kan naturligvis indgå i ferniseringer på nye udstillinger, men også fungere midtvejs eller som led i en finissage.
Art Performance
Performance er sin helt egen genre og tilføjer en særlig indgang til publikums oplevelse af samtidskunsten og er derfor som altid velkommen indhold i Art Matter Festival.
Fernisering/Finissage
Art Matter Festival er en prisme for samtidskunsten lige nu, så nye udstillinger, der åbner i forbindelse med Art Week, er naturligvis blandt højdepunkterne i programmet. En ekstra indsats i forbindelse med en udstilling, som lukker under Art Matter Festival, er også relevant.
Art Bars
Traditionelt er vores Art Bars et stort tilløbsstykke, hvor publikum får en afslappet og sjov tilgang til udstillingssteder og kunst. Vores Art Bars er ofte kombineret med performance og andre typer fysiske events.
Art for Kids
Der er et stigende antal børnefamilier, som efterspørger kunstoplevelser, og vores Art for Kids er et godt tilbud til den målgruppe. Ofte inddrages børn i at lave forskellige typer kreativ udfoldelse eller værker, der bliver til i fællesskab med en kunstner. Men Art for Kids kan også være udstillinger, som i form eller tema er relevante for børn og familier.
Art Public
Har du en aktivitet som foregår i det offentlige rum? Det kan være en skulptur, en performance eller et projekt som indrager det offentlige rum.