BORCH EDITIONS with aarticles
BORCH Editions Showroom.
BORCH Editions Showroom.
Del
København
BORCH Editions producerer og udgiver originalgrafik. Siden 1979, hvor Niels Borch Jensen grundlagde kobbertrykværkstedet i København, har BORCH Editions inviteret samtidskunstnere til at lave tryk i begrænsede oplag. Trykningen udføres altid på værkstedet i et tæt samarbejde mellem kunstneren og værkstedets faste trykkere. Samarbejdet fortsætter ofte over mange år, hvilket giver kunstnerne mulighed for at udforske de grafiske teknikkers forskellige egenskaber. På værkstedet anvendes dybtryksteknikker på kobberplader samt fotogravure, træsnit og monotypi. I lokalerne på Holbergsgade 16 i København præsenteres original grafik, fremstillet på værkstedet på Amager. Indretningen er skabt i samarbejde med aarticles, der har kurateret et udvalg af moderne designobjekter og fundne genstande. Showroomet bryder bevidst med konventionerne for et traditionelt kunstgalleri. Det forener stemningen fra et hjem med atmosfæren i en butik – et rum, hvor den besøgende kan opleve grafik på væggene side om side med vaser, lamper, møbler og andre genstande, der alle er til salg. Holbergsgade 16 er tænkt som en forlængelse af BORCH Editions’ tilgang til grafik: et sted, hvor kunst og håndværk er i centrum.
Adresse
BORCH EDITIONS with aarticlesHolbergsgade 16, 1057 København
Kontakt
Åbningstider
Onsdag: 13-17:30
Torsdag: 13-17:30
Fredag: 13-17:30
Lørdag: 11 - 15
Torsdag: 13-17:30
Fredag: 13-17:30
Lørdag: 11 - 15