Statens Værksteder for Kunst
Statens Værksteder for Kunst er en institution under Kulturministeriet, som har til opgave at bidrage til udførelsen af særligt krævende projekter inden for billedkunst, design, kunsthåndværk og konservering.
Statens Værksteder for Kunsts vigtigste funktion er at bidrage til skabelsen af store og krævende kunstprojekter. Derudover afholder vi jævnligt artist talks, design talks og kulturnat-arrangementer, ligesom vi også lægger lokaler til en lang række møder, workshops og arrangementer for branchens interessenter. På Statens Værksteder for Kunst kan kunstnere arbejde i store formater, som deres eget værksted og udstyr ikke tillader. Der er plads til at arbejde på flere store lærreder, installationer eller skulpturer ad gangen.
Statens Værksteder for Kunst tog imod de første kunstnere i 1986. Siden har huset spillet en rolle i produktionen af flere tusinde projekter inden for kunst, design, kunsthåndværk og konservering.
Kilde: Statens Værksteder for Kunst
Strandgade 27 B
1401 København K
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja