15 favoritter fra samlingen

14 mar 2015 - 20 aug 2017

Med udstillingen 15 favoritter fra samlingen giver KØS et unikt indblik i museets permanente samling, der rummer mere end 18.000 skitser og modeller til kunst i det offentlige rum. Gennem markante nedslag i samlingen repræsenteret af væsentlige kunstnere belyser udstillingen den enorme bredde, der kendetegner kunsten i det offentlige rum. Oplev værker af Elmgreen & Dragset, Mogens Møller, Dorthe Dahlin, Poul Gernes, Edvard Eriksen, Bjørn Nørgaard, Albert Mertz, Jørgen Nash, Torsten Johansson, Nina Saunders, Palle Nielsen, Mogens Bøggild, Helen Schou, Gunnar Westmann, Niels Guttormsen, Christian Lemmerz og Kai Nielsen.

Elmgreen & Dragset: gipsmodel til skulpturen Han, 2012. Foto: Anders Sune Berg

Gennem en række nyerhvervelser og klassikere fra museets samling præsenterer udstillingen et udvalg af velkendte hovedværker, som spænder bredt i det kunstneriske udtryk. Fra Mogens Møllers tankevækkende fortolkning af klassiske motiver til Elmgreen & Dragsets utraditionelle havdreng Han og Poul Gernes’ farverige udsmykning af Gurrebunkeren, hvorfra dele er rekonstrueret på udstillingen.

Elmgreen & Dragset: gipsmodel til skulpturen Han, 2012. Foto: Anders Sune Berg
Elmgreen & Dragset: gipsmodel til skulpturen Han, 2012. Foto: Anders Sune Berg

Dyr i børnehøjde
To sale i museets udstilling er dedikeret til dyr. Få et indblik i den strømning indenfor den modernistiske skulptur i det offentlige rum i Danmark, som er blevet kaldt ”det store dyreskue”. Den var en periode, hvor dyr var på dagsordenen.

Det gælder almindelige danske landbrugsdyr, som man ser det i Mogens Bøggilds enestående forarbejder til de livlige smågrise på Ceresbrønden, også kaldet Grisebrønden i Århus, og i modellerne til Helen Schous imponerende hestemonumenter. Her kan man både se modellen til Danmarks sidste rytterstatue af ”rytterkongen” Christian 10 på Store Torv i Århus og en mængde modeller til ”Randershesten”, den kolossale jyske hingst, der halvt galopperer, halvt danser ned ad byens hovedstrøg. Men der er også fantasifulde dyr som dem, der troner øverst på Bjørn Nørgaards Thors Tårn i Høje Tåstrup.

Udstillingen rummer også et levende udvalg af Gunnar Westmans utallige legeskulpturer i dyreform fra krokodiller til myreslugere og skildpadder, som børn har kunnet indtage rundt omkring i det offentlige rum gennem årene, bl.a. på DSB færgen Peder Paars. Salene er i det hele taget børnevenligt kurateret med værker i børnehøjde.

Udstillingen er kurateret af museumsinspektør Lene Bøgh Rønberg i samarbejde med Louise Swärd Alfbecker og Linea Jepsen. Rekonstruktionen af Poul Gernes’ udsmykning af Gurrebunkeren er kurateret af Ulrikke Neergaard fra bureauet Somewhere og er udført af Ulrikka Gernes.

Kilde: KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Adresse
KØS Museum for kunst i det offentlige rumNørregade 29
4600 Køge

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Over 18: 90 Kr.
Studerende og pensionister: 60 Kr.
Under 18 år: Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja