2 ANTENNER: Lisbeth Bank og Pernille Bøggild
25 mar - 27 maj 2018Afrevne sommerfuglevinger, tyggegummiklatter, dissekeringsredskaber og muterede insekter er bare et lille udpluk af, hvad der er samlet sammen, undersøgt og systematiseret i udstillingen 2 ANTENNER på Munkeruphus.
Afrevne sommerfuglevinger, tyggegummiklatter, dissekeringsredskaber og muterede insekter er bare et lille udpluk af, hvad der er samlet sammen, undersøgt og systematiseret i udstillingen 2 ANTENNER på Munkeruphus.
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 12
2 ANTENNER er en totalinstallation af kunstnerne Lisbeth Bank (f. 1975) og Pernille Bøggild (f. 1959).
Afrevne sommerfuglevinger, tyggegummiklatter, dissekeringsredskaber og muterede insekter er bare et lille udpluk af, hvad der er samlet sammen, undersøgt og systematiseret i udstillingen på Munkeruphus. På turen rundt i huset kan man således gå på opdagelse i insektforskerens arbejde og finde insektdele og dissekeringsredskaber organiseret i værkstedsskulpturer. Samtidig kan man fare vild i samlerens mange objekter og fordybe sig i underfundige detaljer.

I 2011 fik Lisbeth Bank og Pernille Bøggild foræret en sommerfugle- og insektsamling fra Natur Bornholm. Samlingen har siden været udgangspunkt for flere fælles værker og udstillinger. Ofte opstår Bank og Bøggilds værker i kunstnernes bearbejdning og systematisering af insektsamlingen blandet med andre indsamlede objekter og skulpturelle installationer.
2 ANTENNER er nr. to udstilling, hvor Munkeruphus, med afsæt i stedets historie som tidligere hjem og arbejdsplads for kunstneren Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982), har inviteret kunstnere til et produktionsophold for at bringe skabelsen tilbage i huset.
Udstillingen er derfor blevet til gennem flere ugers ophold i huset, hvor kunstnerne har arbejdet både med nye værker og med eksisterende værkers samspil med stedet. De har bl.a. tilegnet et rum til Gunnar Aagaard Andersen, hvor kaffe og rødvin er blevet brugt til at skabe mønstre til både møbler, tapet og tøj.
I udstillingsperioden er åbningstiderne fredag – søndag kl. 12-17. Første torsdag i måneden kl. 12-20.
Kilde: Munkeruphus
3120 Dronningmølle
Torsdag – fredag 12-17 og lørdag – søndag 11-17
Åbent alle helligdage 11-17
27. juni – 10. august (skolernes sommerferie):
onsdag – søndag 11-17
10. august – 1. november:
Torsdag – fredag 12-17 og lørdag – søndag 11-17
1. torsdag i måneden har vi åbent 11-20. Gratis adgang 17-20
Café og butik følger ovenstående åbningstider
Munkeruphus holder lukket mellem hver udstilling
Voksne: 85 kr.
Senior (+67 år): 65 kr
Studerende: 50 kr.
Børn under 18 år: Gratis
Grupper over 8 personer, pr. person: 65 kr.
Medlemmer af Munkeruphus’ Kunstvenner: Gratis
Gratis adgang til butikken og caféen
Da Munkeruphus er en gammel, fredet ejendom kan vi desværre ikke tilbyde niveaufri adgang til vores udstillinger. Der er tilgængeligt for kørestole i butikken, caféen (væksthuset) og haven. Der findes toilet i stueetagen, men ikke handicaptoilet.
