Udstillingen ENTER AFTERLIFE åbner med en spektakulær performance den 17. maj kl. 20.00 – et værk skabt særligt til lejligheden og opført i museets storslåede forhal.
I løbet af cirka 20 minutter forenes loftets videoprojektioner med elektronisk manipuleret kor og musik, mens skulpturerne vækkes til live og "spiller" på deres instrumenter. Publikum inviteres til at ligge på gulvet eller stå i rummet og fordybe sig i en sanselig totaloplevelse, hvor lyd, lys og skulptur smelter sammen i en levende komposition.
Herefter åbner udstillingen i det nordlige Marmorgalleri, mens museets indre gård forvandles til en stemningsfuld oase med kolde drinks og lækre toner fra aftenens DJ – alt sammen frem til kl. 23.00.
Åbningsaftenen er en del af årets Art Matter-festival og indgår som en officiel ArtBar.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Kilde: Thorvaldsens Museum