Adam Jeppesen
22 sep - 21 okt 2017Jeppesen har i nærværende udstilling været optaget af erkendelsen om, at alting nedbrydes på et tidspunkt, hvorefter der bliver skabt noget nyt. Dette er en naturlig del af vores verden, som er uundgåelig – om vi vil det eller ej.
Jeppesen har i nærværende udstilling været optaget af erkendelsen om, at alting nedbrydes på et tidspunkt, hvorefter der bliver skabt noget nyt. Dette er en naturlig del af vores verden, som er uundgåelig – om vi vil det eller ej.
Det er med stolthed, at Martin Asbæk Gallery kan præsentere soloudstillingen med den danske kunstner Adam Jeppesen.
Jeppesen har i nærværende udstilling været optaget af erkendelsen om, at alting nedbrydes på et tidspunkt, hvorefter der bliver skabt noget nyt. Dette er en naturlig del af vores verden, som er uundgåelig – om vi vil det eller ej.
De udstillede værker hører under serien The Pond, altså Mosen. Jeppesen har i sit arbejde været fascineret af mosens nedbrydelsesprocesser og hvordan, disse indgår som del af naturens miljø. Mosen repræsenterer en proces i naturen, som ikke er påvirket af mennesket; Et ukontrolleret, vildt miljø, der passer sig selv og ikke lader sig beherske. I forlængelse af denne tematik har Jeppesen skabt en række glastanke. Heri er stof spændt op i tankens midte, hvorefter de enkelte tanke er blevet fyldt med en klar væske. Det opspændte stykke stof kommer til at svæve inde i tankene og skaber referencer til et andet element i udstillingen, nemlig en undersøgelse af hænder, der er blevet overført fra negativ til linned gennem brug af cyanotypi. Hænderne er afskåret fra deres krop og skaber derved også en svævende illusion, ligesom stoffet i tankene.
Glastankene i udstillingen viser en forvrængning af perspektiv, som lægger op til spørgsmål og undren over, hvad det egentlig er, vi står og kigger på. Hvad er det, der gemmer sig inde i mørket? Det er ikke altid vores ærinde at kunne forklare alting, men netop at lade vores visuelle sanser guide os og måske lede os til forståelse. I tankenes udtryk opstår der en dualitet, der både vækker ubehag men samtidig forfører. Det smukke stof, der på én gang svæver og samtidig er spændt op og indelukket, virker dragende og på en måde smukt melankolsk. Denne melankoli og smukke ensomhed, genkendes fra Jeppesens tidligere arbejde med landskabsfotografiet.
De fleste kender nok Adam Jeppesens arbejde igennem serien The Flatlands Camp Project, hvor han i 487 dage rejste fra Arktis, videre gennem Nord- og Sydamerika, til Antarktis. Fra denne lange rejse, er der kommet en række melankolske, stemningsfulde landskabsbilleder, der bl.a. har været udstillet på Det Nationale Fotomuseum i København. Hvor Jeppesen arbejdede mere personligt med sine egne erfaringer og oplevelser i The Flatlands Camp Project, tager han i denne nye udstilling fat i et nyt greb, hvor en mere universel tankegang omkring det smukke og det uperfekte i den menneskelige eksistens bliver sat i centrum.
Kilde: Martin Asbæk Gallery
1260 København K
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja