An Age of Our Own Making – Reflection II – IMAGES 16 | ACTS 16

25 jun - 26 jun 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25
ACTS er museets performancefestival, som spreder sig fra museets gård og ud i byen. Den sker i år i tæt samarbejde med Roskilde Festivalen. Temaet er migration og aktuelle politiske spørgsmål såsom fri bevægelighed versus den nuværende migrationslovgivning, isolation og de måder, vi beskytter os på, samt hvordan alt dette efterlader aftryk på mennesker.

Athi Patra Ruga: The Elders of Azania, 2014. Pressefoto

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25
ACTS er museets performancefestival, som spreder sig fra museets gård og ud i byen. Den sker i år i tæt samarbejde med Roskilde Festivalen. Temaet er migration og aktuelle politiske spørgsmål såsom fri bevægelighed versus den nuværende migrationslovgivning, isolation og de måder, vi beskytter os på, samt hvordan alt dette efterlader aftryk på mennesker.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25

The Route that Tempts the Traveler to Test Gravity. Notes on the Paradigm of Immunisation

Den gamle byrådssal i Byens Hus forvandles kortvarigt til asylcenter in absurdum; flygtninges aflagte tøj bliver til flagrende drager til lyden af fortællinger fra 1. og 2. verdenskrigs krigsfanger; der mixes historiske cocktails som Democrat, Wild Woman og Hunter Corps; og det congolesiske band Konono Nº1 giver koncert, inden en rituel queer-procession skrider gennem byen i opsigtsvækkende ballon-gevandter.

Athi Patra Ruga: The Elders of Azania, 2014. Pressefoto
Athi Patra Ruga: The Elders of Azania, 2014. Pressefoto

Globaliseringen har på mange måder forbundet mennesker, steder og økonomier med hinanden på helt nye og uoverskuelige måder. Ideen om varers frie bevægelighed modsvarer imidlertid ikke kroppens mulighed for selvsamme. I takt med flygtninge-strømmen har de fleste lande i Europa indført grænsekontroller for at beskytte nationalstaten og dens borgere – ved at begrænse mobiliteten og migrationen.

Dette paradoks mellem åbenhed og økonomisk frihandel på den ene side og selvbeskyttelse og eksklusion af menneskekroppe på den anden er temaet for dette års ACTS performance-festival. Temaet er yderst relevant i kunstnernes lokale kontekster, men bestemt også i vores. Kunst er et fælles sprog, som for en stund transcenderer grænserne, og hvorigennem fortællinger og erfaringer kan deles.

Museet for Samtidskunst afholder sin performance-festival ACTS for femte gang, når en række internationale anerkendte performancekunstnere indtager det offentlige rum i Roskilde: i Palæhaven, i museets gård og i Byens Hus.

Processionen forbinder Museet for Samtidskunst med Roskilde Festival. Programmet spænder over performances, musik, mad og artist talks, der kan opleves d. 25.-26. juni på museet, hvorefter performance-programmet rykker videre til Roskilde Festival d. 26.6.-2.7.

Images 16-udstillingen An Age of Our Own Making er opdelt i tre dele, der kan opleves mellem 14. maj 2016 og 8. januar 2017: først i Holbæk, dernæst i Roskilde og til sidst på Kunsthal Charlottenborg i København. Udstillingens anden del med undertitlen ’The Route that Tempts the Traveler to Test Gravity. Notes on the Paradigm of Immunisation’ er udviklet og realiseret af Holbæk Kommune i samarbejde med Museet for Samtidskunst og Roskilde Festival.

Deltagende kunstnere: Bernard Akoi-Jackson (GH), Ato Malinda (KE), Amy Lee Sanford (KH), Athi Patra Ruga (ZA), Natalie Mba Bikoro (GA), Moe Satt (BU), Harold Offeh (GH) & Urnamo ­(Ali Al-Fatlawi, Wathiq Al-Ameri, Abdallah Shmelawi) (IQ).

Åbning lørdag d. 25. juni 2016, kl. 15
Taler v. museumsdirektør Brigitte Kirkhoff Eriksen samt kuratorer Solvej Helweg Ovesen og Bonaventure Ndikung.
Performances fra kl. 15.30.
Mad, vin og drinks.
Koncert med Konono Nº1 kl. 20: Ali Al-Fatlawi feat. Wathiq Al-Ameri (Irak), Bernard Akoi-Jackson (Ghana), Nathalie Mba Bikoro (Gabon), Michèle Magema (Congo), Aman Mojadidi* (Afghanistan), Mwangi Hutter* (Kenya/Tyskland), Harold Offeh (Ghana), Athi-Patra Ruga (Sydafrika), Amy Lee Sanford (Cambodia), Moe Satt (Myanmar)

ACTS festivalen er en del af IMAGES 16
Images 16 sætter fokus på globale udfordringer og kunstnerens rolle i samfundet med over 100 kunstnere fra Afrika, Asien og Mellemøsten på 25 kunstinstitutioner over hele Danmark. Bag Images 16 står Center for Kultur og Udvikling (CKU) under Udenrigsministeriet. An Age of Our Own Making del II, er støttet af Center for Kultur og Udvikling, Statens Kunstfond og Roskilde Festival.

Kilde: Museet for Samtidskunst 


Adresse
Museet for SamtidskunstDet tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans, i Roskilde. Bygning: Centralmagasinet
Strandvænget 45, 4000 Roskilde

Åbningstider
Ons: 13-17
Tor: 13-17
Fre: 13-17
Lør: 12-17
Søn: 12-17

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja