Anna Bak: Hermit

Vi lever i en tid, hvor drømmen om at undslippe den moderne verdens stress og jag næppe har været større. Unge mennesker flytter ud af de store byer for at leve i større pagt med naturen, og længslen efter det enkle liv er for mange en romantisk og attråværdig fantasi. Men hvad nu hvis drømmen ikke kan bære? Hvis der ikke kommer nogen erkendelse af at flytte væk fra storbyens larm, og naturen viser sig ikke at være, som vi ser den på film? Hvad hvis vi egentlig stadig bare er os selv med alle vores neuroser, angst og utilstrækkelighed, når vi får en islandsk sweater på og kommer ud i skoven?

Fortællingen om kunstneren, der trækker sig tilbage til naturen for at opnå guddommelig inspiration eller finde sin indre stemme, er et gammelkendt motiv – fra Thoreaus litterære klassiker Walden om en mands retræte dybt inde i de amerikanske skove til navnet på et af verdens ældste kunstmuseer, Eremitagen i Sankt Petersborg, som refererer til, at kunsten bedst dyrkes i ophøjet ensomhed. Gennem en årrække har Anna Bak udforsket de mange mytologier og paradokser, der er forbundet med mennesket og kunstnerens møde med naturens afsondrethed, og de skæbner, der historisk har knyttet sig hertil. Således har hun i tidligere værker undersøgt, hvordan både botanikere og amatørforskere er blevet latterliggjort eller udstødt i deres egen samtid samt udforsket de politiske – og potentielt farlige – tendenser i flugten ud i naturen, som de kommer til udslag i prepper-kulturen – mennesker, der forbereder sig på dommedag – eller terrorismen med Unabomberen, der afsendte brevbomber til civilisationens knudepunkter fra sit selvvalgte eksil langt ude i skoven, som det ikoniske eksempel.

På udstillingen Hermit dokumenterer og bearbejder hun et radikalt eksperiment fra sommeren 2018, hvor hun i en måned flyttede ud i den svenske ødemark uden kontakt med omverdenen. Denne måned brugte hun på at undersøge, hvordan hendes psyke blev påvirket af isolation, rutine, kedsomhed og nærheden til naturen og på at producere en serie værker i form af tegninger, tryk, skulpturer og video, der nu vises i samlet form på Overgaden. Mange af værkerne har tidens gang og gentagelsen som omdrejningspunkt som eksempelvis en serie af ler-bjerge – ét for hver dag eksperimentet varede – og 30 selvportrætter, der registrerer kunstnerens skiftende sindstilstand under opholdet.

Centralt i udstillingen står et videoværk, som er optaget under opholdet, og som med dagbogslignende observationer og shamanistiske ritualer fremmaner tre mytiske karakterer, som rejser spørgsmål om identitet, oprindelighed og tilliden til sig selv. Samtidig peger videoen i lighed med udstillingens øvrige værker på den tvivl og frustration, der melder sig uden spejlingen i andre og med erkendelsen af, at der måske ikke findes en særlig spirituel åbenbaring i flugten fra civilisationen.

Kilde: OVERGADEN. Institut for Samtidskunst