Ugens Kunstner – Anna Bak

Gennem sit virke som billedkunstner udforsker Anna Bak menneskets og kunstnerens konfliktfyldte eller ambivalente møder med naturen. Hendes værker rummer ofte en eksistentiel melankoli og ensomhed. Lige nu er hun aktuel med sin første større danske soloudstilling HERMIT på Overgaden – Institut for Samtidskunst.Det stedsspecifikke værk The first thing that disappeared was the birds på Sejerø Festival i 2014 fortæller historien om en fiktiv person, der sidder efterladt i ruinerne fra en apokalyptisk katastrofe. I en lydmonolog reflekterer hun over, hvordan og hvorfor Sejerøs rige fugleliv forsvandt længe inden katastrofen indtraf, mens et iscenesat researcharkiv ”dokumenterer” øens forsvundne fugle i poetiske tegninger, fjer, sten og fotografier.

I værkets stemningsfulde fabuleren over apokalypsens komme og fuglenes pludselige forsvinden kan man spore et karakteristisk favntag med fundamentale menneskelige følelser som desperation, ensomhed og melankoli, der løber på tværs af Baks kunstneriske virke.

Menneskets eksistentielle ærinde med naturen

Et centralt omdrejningspunkt for Baks værker er de historiske figurer, der har knyttet sig til naturen og dens åbne, øde vidder; lige fra eneboere, eremitter, botanikere, naturromantikere til såkaldte ‘doomsday preppers’.

I afgangsværket Cabin (2012) byggede Bak en 1:1 træhytte med udgangspunkt i den påfaldende lighed mellem to historiske eneboeres hytter: Forfatteren bag den naturromantiske klassiker Walden, Henry David Thoreau, og antiteknologi-terroristen Ted Kaczynski. I fusionen mellem de to skovhytter danner Bak et paradoksalt monument over eneboerfiguren, hvor nostalgi og utopi, erkendelse og desillusion, tilbagetrækning og selviscenesættelse går hånd i hånd.

Et lignende paradoks skildres i værket There’s a Bit of Magic in Everything, and Then Some Loss to even Things out (2012), der tager udgangspunkt i et kasino ejet af indfødte amerikanere i Oregon, USA. Gennem en stor træskulptur af kasinoets vejskilt og en detaljeret blyantstegning af ét af dets hotelværelser, undersøger værket de æstetiske og sociokulturelle sammenstød mellem syntetiske neonskilte og håndlavede tæpper, kapitalistisk kynisme og det oprindelige amerikanske folks kultur, der både tillægges, men også selv dyrker bestemte nostalgiske forestillinger om ”oprindelighed” og ”naturlighed”.

Kunstneren i den ensomme natur

Med den nyåbnede soloudstilling HERMIT afsøger Anna Bak for første gang spørgsmålet om menneskets (og kunstnerens) forhold til den øde natur med sig selv som prøvekanin: I en måned isolerede hun sig i de svenske skove, og producerede i løbet af eksperimentet en række værker i form af tegning, stoftryk, video og skulptur. Udstillingen undersøger billedet på den kunstneriske arketype, der trækker sig tilbage til naturen for at opnå særlig erkendelse og inspiration.

Centralt i udstillingen vises en film på et udspændt dyreskind, der blander dagbogslignende dokumentationer fra opholdet i skoven med iscenesatte ritualer, hvor Bak selv optræder som tre forskellige, maskebærende karakterer. Værket dyrker på den ene side ideen om kunstnerens mytiske forbindelse til naturen, mens videoens usensationelle, tøvende tone på den anden side synes at forkaste og undergrave selvsamme forestilling.

I stil med Baks øvrige virke nærmer hun sig undersøgelsen af kunstner-jeg’ets isolation i naturen med nysgerrig, kritisk undren – og med et skarpt øje for alle de nuancer og paradokser, der kendetegner menneskets eksistentielle forhold til naturen. Samtidig viser de mere mytiske, rituelle elementer et nyt spor i Baks kunstneriske virke, der både fortsætter og tilføjer nye facetter til hendes praksis.