Anna Hyldeborgs store malerier tager udgangspunkt i mønstre eller grids som indarbejdes på maleriet som baggrund og som skaber en kropslig rytme og energi, og giver kunstneren en fysisk fornemmelse af hele værkets flade. Derfra bevæger hun sig ind i specifikke følelser, erindringer eller psykologiske tilstande, som er med til at styre maleriets vider udformning.
Minder dukker op i disse strukturer, presser sig på, så rytmer, gitre og mønstre forstyrres og forandres. De repetitive mønstre omstruktureres af minder om kirsebær, som en forældre fik til at drysse ned fra træet udenfor barndomsværelsets vindue. Barndomssengens ultramarine farve optræder som grundfarve i flere maleriers underliggende grid. Et hjemmestrikket tæppes kvadratiske firkanter, bryder ind i et maleris mønstre.
Kompasroser dukker op og overtager styringen af strukturen og mønstret i værker. Kompasroser er magtfulde symboler, der kan forandre tingenes og historiens gang, eller være et udtryk for at retninger må ændres. Værker blive reorganiseret af ahornblade og -nødder, der insisterende blander sig i et værks gitre. Silhuetter og omrids af kvinder eller deres ansigter der frontalt er vendt mod beskueren, så maleriet på sin vis konfronterer beskueren.
Hyldeborgs malerier, med gitre, rytmer, strukturer, inddrager på denne vis kropslige rytmer der forplanter sig på lærrederne, og som ophæver de underliggende planlagte mønstre og strukturer, og i stedet implementeres erindringer, minder, samt indre landskaber; hvormed lærredets grundrytme, mønstre, forskydes. Som noget nyt, arbejder hun også med keramiske værker, som udforsker mange af de samme temaer, som malerierne. I denne udstilling vil der både være malerier og keramiske værker.